Anke

Hvad det betyder i praksis

En anke er en klage over en afgørelse, som forsikringstageren er uenig i. I forsikringssammenhæng betyder det oftest, at man beder Ankenævnet for Forsikring om at genvurdere en beslutning, som forsikringsselskabet har truffet, for eksempel et afslag på erstatning, en opkrævet selvrisiko eller en uenighed om, hvad en police reelt dækker. Man anker altså, når man mener, at selskabet har vurderet sagen forkert, og man ønsker en uvildig instans til at se på sagen igen.

Ankenævnet behandler sagerne skriftligt. Det betyder, at man som klager skal indsende dokumentation, korrespondance og sin egen forklaring, hvorefter nævnet tager stilling på baggrund af det skrevne materiale. Der er ingen mundtlig forhandling med vidneafhøring, sådan som man kender det fra en domstol.

Sådan vurderer nævnet

De sager, der går igen, viser et klart mønster. Når de faktiske forhold er nogenlunde klare, og der findes skriftlig dokumentation, tager nævnet stilling til sagens realitet. Det ses blandt andet i sagen om selvrisiko ved en dyrepåkørsel, hvor nævnet lagde afgørende vægt på de officielle registreringer i motorregisteret frem for en påstået mundtlig aftale (AFI 99920). Tilsvarende blev en sag om lønsikring afgjort ud fra, hvem der havde bevisbyrden for, at der overhovedet var indgået en gyldig aftale, hvilket her faldt selskabet for brystet, fordi aftalen alene var indgået telefonisk gennem en ekstern formidler (AFI 99691).

Omvendt afviser nævnet sager, hvor de faktiske forhold er så komplekse eller modstridende, at en afgørelse kræver mundtlig bevisførelse med parts- og vidneforklaringer. Det gælder for eksempel en sag om et anmeldt indbrudstyveri af en veteranbil og hjul, hvor der var en lang række uoverensstemmelser mellem forklaringerne (AFI 103703), og en sag om en byggeteknisk uenighed om en lovliggørelsessag fra 2013 (AFI 102824). I sådanne sager henviser nævnet parterne til domstolene, hvor der er mulighed for egentlig bevisførelse, herunder syn og skøn og afhøring af vidner.

Et andet gennemgående tema er, at det som udgangspunkt er den forsikrede, der skal bevise, at der er sket en dækningsberettiget skade. Det kom klart frem i en sag om et påstået biltyveri, hvor uoverensstemmende forklaringer til politi og selskab svækkede klagerens bevisførelse (AFI 102471).

Dette bør du være opmærksom på

Når du anker en afgørelse, er det afgørende, at du kan understøtte din sag med skriftlig dokumentation. Mundtlige tilsagn fra en rådgiver eller assurandør har ofte begrænset bevisværdi, medmindre de er bekræftet skriftligt og præcist. Det gælder både løfter om ændrede forsikringssummer og aftaler om selvrisiko.

Du bør også være opmærksom på, at Ankenævnet ikke kan afgøre alt. Er sagen præget af modstridende forklaringer og komplekse tekniske eller faktiske forhold, kan nævnet vælge at afvise sagen, så den i stedet må afgøres ved domstolene. Det betyder ikke, at du får uret, men at spørgsmålet kræver en anden form for bevisførelse, end nævnet kan tilbyde.