Kan forsikringen afvise stormskade på huset, hvis skaden skyldes fejlkonstruktion?

Kort svar

Ja, det kan selskabet godt. Standardvilkårene i danske husforsikringer undtager skader, der skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering eller fejl ved udførelsen. Når en storm river fat i en bygning, hvis bæreevne eller stabilitet allerede er svækket af ombygninger eller manglende konstruktive elementer, ender vurderingen ofte med, at fejlkonstruktionen er den egentlige årsag, og så er skaden ikke dækket. Det gælder også, selv om selskabet har besigtiget ejendommen, inden forsikringen blev tegnet, uden at tage forbehold (AFI 103878, AFI 95148).

Sådan vurderer nævnet

Udgangspunktet er, at en husforsikring dækker pludselige skader forårsaget af storm. Men forsikringen er ikke en garanti for bygningens tilstand. Når selskabet afviser med henvisning til en undtagelse som fejlkonstruktion, er det som udgangspunkt selskabet, der skal sandsynliggøre, at undtagelsen finder anvendelse. Nævnet ser derfor på, hvad der reelt er hovedårsagen til skaden: var det vindstyrken, eller var det bygningens konstruktion, der ikke kunne holde til belastning, som en normalt opført bygning ville have tålt?

I praksis lægger nævnet stor vægt på den tekniske dokumentation. Taksatorrapporter, fotos og især udtalelser fra rådgivende ingeniører vejer tungt. I sagen om en lade konstaterede en rådgivende ingeniør blandt andet manglende afstivning på tværs og manglende forankring af spærfod til spærhoved, og han vurderede, at netop de manglende konstruktive elementer var den direkte årsag til konstruktionsskaderne og bygningens ustabilitet. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere afslaget (AFI 103878).

Et gennemgående tema er, at fjernelse af bærende eller stabiliserende bygningsdele bliver anset for en fejlkonstruktion. Det gælder både, når spærfødder er fjernet i en lade (AFI 95148), og når ejeren selv har ændret tagkonstruktionen, hvorefter gavlen gav efter i en storm (AFI 99933).

Et andet vigtigt punkt er, at det ikke nødvendigvis kræves, at fejlkonstruktionen er hele forklaringen. I sagen om revner i murværket i en lade fandt nævnet, at selskabet var berettiget til at afvise dækning, fordi skaden i hvert fald delvist skyldtes fejlkonstruktion (AFI 95148). I en rådskadesag var det tilstrækkeligt, at selskabet godtgjorde det som overvejende sandsynligt, at fejlkonstruktionen væsentligt havde bidraget til skadens opståen og omfang (AFI 96984).

Mange kunder tror, at selskabet har godkendt bygningen, når en assurandør eller taksator har været forbi før tegningen. Det holder ikke. Nævnet har udtrykkeligt sagt, at en besigtigelse i forbindelse med forsikringens antagelse i almindelighed ikke er en generel godkendelse af bygningen og dens installationer, men alene en vurdering af, om forsikringen kan antages på normale vilkår (AFI 103878). Samme resultat nåede nævnet med henvisning til Højesterets praksis i sagen om laden med de fjernede spærfødder (AFI 95148) og i sagen, hvor selskabet havde besigtiget ejendommen få uger før stormen (AFI 99933).

Eksempel fra praksis

En husejer anmeldte i februar 2022 en stormskade på både stuehus og ladebygning. Selskabet anerkendte skaden på stuehuset og på ladens tag, men afviste skaden på gavlen, fordi ejeren havde foretaget ændringer af tagkonstruktionen, hvilket selskabet betragtede som en fejlkonstruktion undtaget efter betingelserne. Nævnet gav selskabet medhold og fandt heller ikke, at selskabets besigtigelse af ejendommen få uger tidligere afskar selskabet fra at bruge undtagelsen. Samtidig blev det slået fast, at selskabet kunne fradrage 20 procent af erstatningen, hvis ejeren valgte kontanterstatning til fri rådighed i stedet for at reparere taget (AFI 99933).

Sagen viser to ting på én gang. For det første kan én og samme stormhændelse godt give delvis dækning: det, der ikke hænger sammen med fejlkonstruktionen, kan stadig erstattes. For det andet er selve udbetalingsformen også reguleret i betingelserne.

Hvornår selskabet vinder, og hvornår kunden vinder

Selskabet vinder typisk, når der foreligger konkret teknisk dokumentation for, at bygningen er svækket af ombygning, fjernede bygningsdele, materialeforfald eller en oprindelig forkert udførelse, og når denne svækkelse er den direkte eller væsentligt medvirkende årsag til skaden (AFI 103878, AFI 95148, AFI 96984). Selskabet vinder også, når betingelserne indeholder en objektiv dækningsbetingelse. I en sag om et hegn, der efter vilkårene kun var dækket, hvis det var fastmonteret på muret eller støbt fundament på minimum 60 centimeter, fandt nævnet, at kravet var en objektiv dækningsbetingelse, så årsagen til skaden ikke var afgørende (AFI 101294).

Kunden står stærkere, når skaden rammer bygningsdele, der er korrekt udført, og hvor stormen i sig selv forklarer skaden. Det ses netop i den sag, hvor tag og stuehus blev erstattet, mens kun gavlen blev afvist (AFI 99933). Kunden kan også have en sag, hvis selskabet ikke kan pege på andet end en generel formodning om, at bygningen var gammel eller dårlig, uden teknisk grundlag. Endelig kan selskabets egen rolle i en tidligere reparation få betydning, selv om det ikke automatisk giver dækning: i en sag om en fejlkonstrueret skotrende hæftede selskabet som udgangspunkt for den håndværker, det selv havde valgt, men slap alligevel, fordi reparationen var en en-til-en udskiftning, der ikke havde stillet ejeren dårligere end før (AFI 102444).

Sådan klager du

Klag først skriftligt til selskabet selv og bed om en begrundet afgørelse med henvisning til det præcise punkt i forsikringsbetingelserne. Bed også om at få taksatorens rapport og eventuelle tekniske notater udleveret. Hvis du fortsat er uenig, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring mod et mindre klagegebyr. Nævnet behandler sagen på skriftligt grundlag, så al dokumentation skal med: fotos fra før og efter, vejrdata for skadedagen, håndværkererklæringer og gerne en uafhængig ingeniørvurdering, da netop den type erklæringer har haft afgørende vægt i praksis (AFI 103878).

Husk samtidig din tabsbegrænsningspligt. Hvis du undlader at afdække eller sikre bygningen, når du kan, risikerer du selv at miste dækning. Nævnet har givet et selskab medhold i at afvise en vandskade, fordi husejeren groft uagtsomt havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt efter forsikringsaftaleloven (AFI 99300).

Råd til dig som forsikringskunde

1. Dokumentér straks efter stormen: fotos af skaden, af de omkringliggende bygningsdele og af vejrsituationen, og anmeld hurtigt.
2. Regn ikke med, at selskabets besigtigelse ved tegningen er en godkendelse af bygningen. Den beskytter dig ikke mod undtagelsen for fejlkonstruktion (AFI 103878, AFI 95148).
3. Gem dokumentation for al ombygning, og få bygningsændringer udført og dokumenteret fagligt korrekt, især hvis der pilles ved spær, remme eller afstivning.
4. Bed om selskabets tekniske grundlag, og overvej en uafhængig ingeniørvurdering, hvis du er uenig i årsagsvurderingen.
5. Læs betingelserne for særlige objektive krav, for eksempel til fundering af hegn, da årsagen til skaden så kan være uden betydning (AFI 101294).