Dækker husforsikringen skader forårsaget af rotter i huset?

Kort svar

Skader forårsaget af rotter kan være dækket af husforsikringen, men det er langt fra en automatisk ret. Dækningen findes typisk som en skadedyrsdækning eller en tillægsdækning, den er ofte begrænset til beboelsesbygningen, og den forudsætter, at der faktisk er sket en fysisk skade på bygningen i den periode, hvor forsikringen har været i kraft. Ankenævnet for Forsikring har flere gange givet selskabet medhold, fordi kunden ikke kunne bevise, at rotterne havde forvoldt skader ud over det, selskabet allerede havde anerkendt (AFI 98535, AFI 101930).

Sådan vurderer nævnet

Nævnet tager udgangspunkt i tre spørgsmål. Først: står rotteskader overhovedet i dine forsikringsbetingelser, og hvad omfatter dækningen? I en sag fremgik det udtrykkeligt af betingelserne, at forsikringen dækkede skade på beboelsesbygningen forårsaget af skadedyr som eksempelvis rotter. Da kunden anmeldte, at rotter havde gnavet to huller i garagen, kunne nævnet ikke kritisere afslaget, fordi garagen ikke er en beboelsesbygning. Nævnet lagde blandt andet vægt på BBR-meddelelsen, hvor boligarealet var angivet til 125 m2 og garagen til 15 m2 (AFI 98090).

Dernæst ser nævnet på, om skaden er sket i forsikringstiden. Forsikringsretten bygger på et skadeårsagsprincip, og skader, der er opstået før forsikringen trådte i kraft, er ikke dækket. En kunde overtog en ejendom og fandt kort efter rotteekskrementer samt manglende isolering og dampspærre under gulvbrædderne. Selskabet vurderede, at skaderne var opstået, før kunden overtog huset, og nævnet kunne ikke kritisere afslaget (AFI 97932).

Endelig ser nævnet på beviset for skadens omfang. Det er som udgangspunkt kunden, der skal sandsynliggøre, at der er en dækningsberettiget skade, og hvor stor den er. Det er ikke nok at pege på, at der har været rotter i huset. Der skal være en fysisk skade på bygningen, for eksempel gnavskader på konstruktioner, et brud på kloakken eller isolering, hvis isoleringsevne reelt er nedsat.

Eksempel fra praksis

I en sag anmeldte en husejer, at der var brud på kloaksystemet på grund af rotter. Selskabet besigtigede forholdet og anerkendte rørskaden, men kunden mente, at skaden var større, herunder at der var følgeskader på væggene. Nævnet fandt, at kunden ikke havde bevist skader ud over det anerkendte. Nævnet lagde vægt på fotografier af isoleringen, og at det ikke var bevist, at rotterne havde beskadiget isoleringen i et omfang, der påvirkede isoleringsevnen. Termografiske billeder af væggene godtgjorde efter nævnets vurdering ikke i sig selv, at der var dækningsberettigende skader i væggene. Nævnet henviste også til, at betingelserne undtog ekskrementer, lugtgener, ridser, skrammer og andre kosmetiske skader ved skader forvoldt af dyr (AFI 101930).

En anden sag viser, hvor galt det kan gå, hvis man selv går i gang. En husejer anmeldte, at hans hund havde fanget en rotte, og han foretog derefter en række destruktive indgreb for at fotografere skaderne. Han fjernede gulv, væg og loft, afmonterede køkkenet, fjernede et vindue og begyndte at støbe nyt gulv og fundament. Selskabet dækkede 1.000 kr. for skader på isolering. Nævnet fandt, at kunden hverken havde bevist, at hans krav oversteg de 1.000 kr., at selskabet havde givet dækningstilsagn til de destruktive indgreb, eller at selskabet ved indtegningen havde givet ham en berettiget forventning om fuld dækning for alt relateret til rotteangreb (AFI 98535).

Hvornår selskabet vinder, og hvornår kunden vinder

Selskabet står stærkt, når skaden ligger uden for den bygning, dækningen omfatter (AFI 98090), når skaden mest sandsynligt er opstået før forsikringen trådte i kraft (AFI 97932), og når kunden ikke kan dokumentere et større tab end det anerkendte (AFI 98535, AFI 101930). Selskabet står også stærkt, hvis dækningen er tegnet, efter at problemet reelt var kendt. I en sag skrev kunden om formiddagen til selskabet og spurgte, om skadedyr var med i husforsikringen, spurgte få timer senere, om forsikringen var trådt i kraft, og anmeldte dagen efter rotter på ejendommen. Selskabet havde desuden været i kontakt med kommunens rottefænger, der var blevet kontaktet samme formiddag. Nævnet fandt, at selskabet kunne afvise dækning og opsige tillægsdækningerne med tilbagevirkende kraft efter forsikringsaftalelovens paragraf 7, jævnfør paragraf 6 (AFI 98060).

Kunden står omvendt bedst, når der er en klar, fysisk og dokumenteret skade på selve beboelsesbygningen, som er konstateret i forsikringstiden, og som selskabet har haft mulighed for at besigtige, før der blev ændret på forholdene. At et selskab i praksis anerkender for eksempel en rørskade forårsaget af rotter, ses netop i AFI 101930. Bevisbyrdeprincippet gælder i øvrigt bredt på bygningsområdet, også ved andre skadetyper, hvor kunden mener, at skaden er større end anerkendt (AFI 102382).

Sådan klager du

Klag først skriftligt til dit forsikringsselskab og bed om en begrundet afgørelse med henvisning til de konkrete punkter i betingelserne. Får du ikke medhold, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Vedlæg police, betingelser, skadeanmeldelse, taksatorrapport, fotos og eventuelle rapporter fra rottebekæmper eller byggesagkyndig. Husk, at nævnet behandler sagen på skriftligt grundlag, så din dokumentation er afgørende.

Råd til dig som forsikringskunde

1. Kontakt selskabet, før du river gulv, vægge eller loft op. Manglende dækningstilsagn kostede dyrt i AFI 98535.
2. Tjek i policen, om skadedyrsdækning er tilvalgt, og om den kun gælder beboelsesbygningen (AFI 98090).
3. Dokumentér skaden med fotos og datoer, og få gerne en fagperson til at beskrive årsag og omfang, især ved isolering (AFI 101930).
4. Anmeld hurtigt, og vær opmærksom på, at skader konstateret lige efter en husovertagelse ofte vurderes som ældre end forsikringen (AFI 97932).
5. Giv altid korrekte oplysninger ved tegning. Tegner du dækning, efter at problemet er kendt, kan selskabet afvise og opsige dækningen med tilbagevirkende kraft (AFI 98060).