Erhvervsforsikring: virksomhedens dækning og klagesager

Hvad er en erhvervsforsikring

Erhvervsforsikring er en samlebetegnelse for de forsikringer, som virksomheder, foreninger og selvstændige tegner for at dække risici i forbindelse med driften. Det kan være ansvarsforsikring, der dækker skader virksomheden forårsager på andre, byggeskadeforsikring i forbindelse med byggeprojekter, eller forsikringer der dækker specifikke aktiviteter som droneflyvning. Til forskel fra private forsikringer er erhvervsforsikringer typisk skræddersyet til den enkelte virksomheds risikoprofil, og både pris og dækning afhænger af branche, omsætning og aktiviteter.

Hvad klager virksomheder og foreninger over

I arkivet findes fire sager om erhvervsforsikring. Stikordene viser en bred vifte af tvister. Ansvarsforsikring går igen i to sager, mens byggeskadeforsikring, forlig, regres, brandsikring, tagkonstruktion, ejerforening, sagsbehandling, forsikringsaftale og droner hver optræder i en sag. Det tegner et billede af sager, der spænder fra klassiske ansvarsspørgsmål og bygningsskader til mere specifikke tvister om, hvordan en forsikring er blevet oprettet eller administreret. Tryg Forsikring har flest sager i materialet med to, mens Topdanmark og If Skadeforsikring hver har en sag.

Hvad afgør sagerne i Ankenævnet

Et centralt punkt er, at Ankenævnet for Forsikring som udgangspunkt kun behandler private forbrugerforhold. I en af sagerne blev en klage om tyveri afvist, fordi nævnet vurderede, at forsikringsforholdet var af erhvervsmæssig karakter, og at det ikke var rimeligt og hensigtsmæssigt at behandle sagen efter nævnets vedtægter. Sagen blev derfor afvist uden en materiel vurdering af selve tvisten.

I de sager, hvor nævnet gik ind i sagens kerne, er dokumentation ofte afgørende. I en sag om en grundejerforenings ansvars og arbejdsskadeforsikring lagde nævnet vægt på, at selskabet kunne dokumentere, at opkrævninger og påmindelser om betaling samt orientering om forsikringens ophør faktisk var blevet sendt til klager, selv om foreningen bestred at have modtaget dem. I en anden sag, hvor en klager havde bestilt en privat droneforsikring men fejlagtigt fik en erhvervsforsikring, endte sagen med, at selskabet under nævnsbehandlingen rettede fejlen og fremsendte et korrekt tilbud. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for yderligere sanktioner, men noterede sig den lange sagsbehandlingstid.

Blandt de sager, der er realitetsbehandlet efter 2020, fik klageren medhold i omkring en tredjedel af tilfældene. Det er et lille datagrundlag, men det peger på, at udfaldet ofte afhænger af konkret dokumentation frem for generelle principper.

Praktiske råd til virksomheder

Virksomheder og foreninger bør være opmærksomme på, at Ankenævnet for Forsikring ikke nødvendigvis er den rette klageinstans, hvis tvisten udspringer af en erhvervsmæssig forsikring. Det kan derfor være relevant at undersøge alternative klagemuligheder eller domstolene. Det er også vigtigt at sikre, at kontaktoplysninger hos forsikringsselskabet altid er opdaterede, så opkrævninger og påmindelser rent faktisk kommer frem, da selskabets dokumentation for afsendelse ofte vægter tungt i en tvist. Endelig bør man ved oprettelse af en forsikring altid kontrollere, at forsikringsaftalen korrekt afspejler, om der er tale om en privat eller erhvervsmæssig dækning, og reagere hurtigt hvis der er fejl i grundlaget.