Arbejdsskadeforsikring: anerkendelse, mén og klagesager

Hvad er arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring dækker de økonomiske følger af skader, man pådrager sig i forbindelse med sit arbejde, herunder arbejdsulykker og i visse tilfælde erhvervssygdomme. Forsikringen kan udbetale erstatning for varigt men, tab af erhvervsevne og i nogle ordninger også løbende ydelser eller indbetalingssikring til pension, hvis man bliver helt eller delvist ude af stand til at arbejde. Sagerne behandles ofte først af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som tager stilling til, om der er tale om en anerkendt arbejdsskade, og hvilken méngrad og erhvervsevnetab der eventuelt er tale om. Forsikringsselskabets afgørelse hænger tæt sammen med denne vurdering, men selskabet kan også lægge selvstændige betingelser til grund, for eksempel karenstid eller krav om, at sikkerhedsforskrifter er overholdt.

Hvad folk klager over

I det indekserede arkiv findes 2 sager om arbejdsskade, og klageren fik medhold i 50 procent af de realitetsbehandlede sager. De hyppigste stikord i sagerne er erhvervsevnetab, arbejdsskade, karenstid, bevis, indbetalingssikring, grov uagtsomhed, arbejdsulykke, varigt men, sikkerhedsforskrifter og dæk. Det afspejler, at tvisterne typisk handler om, hvorvidt en nedsat erhvervsevne er tilstrækkeligt dokumenteret efter en karensperiode, eller om skadelidte har handlet så uforsvarligt, at selskabet kan afvise dækning med henvisning til grov uagtsomhed. Selskaberne med flest sager i materialet er Gjensidige Forsikring og PFA Pension.

Hvad der afgør sagerne i Ankenævnet

I den ene eksempelsag søgte en kvinde om løbende ydelser og indbetalingssikring efter en arbejdsskade, fordi hun mente, hendes erhvervsevne var nedsat. Selskabet afviste, fordi hun ikke havde godtgjort en dækningsberettigende nedsættelse efter udløbet af en karensperiode på tre måneder. Nævnet lagde afgørende vægt på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, hvoraf det fremgik, at hun kun var sygemeldt i omkring en uge og herefter arbejdede 30 timer ugentligt med hensyntagen fra arbejdsgiveren. På den baggrund fandt nævnet, at bevisbyrden for et dækningsberettigende erhvervsevnetab ikke var løftet.

I den anden sag kom en mand i klemme under en lastbil, mens han skulle skifte dæk på arbejde, og fik konstateret et varigt men på 10 procent. Selskabet afviste med henvisning til grov uagtsomhed, fordi han havde befundet sig under en tung lastbil i tomgang uden brug af bukke til sikring. Klageren mente derimod, at han fulgte den sædvanlige fremgangsmåde på værkstedet. Sagerne viser, at nævnet lægger stor vægt på den officielle arbejdsskadeafgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og på, om skadelidtes egen adfærd kan karakteriseres som groft uagtsom i forhold til gældende sikkerhedsforskrifter.

Praktiske råd

Søg altid arbejdsskaden anmeldt hurtigst muligt, og bed om at få Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse tilsendt, da den ofte bliver afgørende for forsikringssagen. Dokumentér sygemelding, arbejdstimer og eventuelle hensyn fra arbejdsgiveren løbende, så det er muligt at bevise et faktisk erhvervsevnetab efter en eventuel karensperiode. Hvis selskabet påberåber sig grov uagtsomhed, bør man beskrive den konkrete arbejdsgang og eventuelle instruktioner fra arbejdspladsen, da det kan have betydning for, om adfærden reelt afviger fra sædvanlig praksis. Gem al korrespondance og lægelige oplysninger, og overvej at klage til Ankenævnet for Forsikring, hvis man er uenig i selskabets vurdering af karenstid, erhvervsevnetab eller grov uagtsomhed.