Afslag på løbende ydelser efter arbejdsskade grundet karenstid

Sagen handlede om en kunde, der efter en arbejdsskade søgte om løbende ydelser og indbetalingssikring, fordi hun mente, at hendes erhvervsevne var nedsat. Selskabet afviste med henvisning til, at hun ikke havde godtgjort, at erhvervsevnen var nedsat i dækningsberettigende grad efter udløbet af en karensperiode på tre måneder. Nævnet lagde vægt på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse i arbejdsskadesagen, hvoraf det fremgik, at kunden kun var sygemeldt i omkring en uge, hvorefter hun genoptog arbejdet og arbejdede 30 timer om ugen med hensyntagen fra arbejdsgiveren. På denne baggrund fandt nævnet, at kunden ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat tilstrækkeligt til at udløse dækning, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afslag. Sagen viser, at karensperioder i forsikringsbetingelserne har praktisk betydning, og at faktiske forhold om tilbagevenden til arbejde og eventuelle skånehensyn hos arbejdsgiveren vejer tungt i vurderingen af, om erhvervsevnen reelt er nedsat i dækningsberettigende grad efter en arbejdsskade.