Retshjælpsforsikring: dækning af sagsomkostninger og klagesager

Hvad er en retshjælpsforsikring

Retshjælpsforsikring er typisk en tilvalgsdækning på indbo-, hus- eller bilforsikringen, der dækker en del af sagsomkostningerne, hvis forsikringstageren bliver part i en privat retstvist. Formålet er at give økonomisk mulighed for at føre en sag ved domstolene eller i visse tilfælde et klagenævn, når tvisten vedrører forsikringstagerens egne private forhold, for eksempel bolig, familie eller forbrugerkøb. Dækningen omfatter som udgangspunkt ikke tvister med tilknytning til erhverv, og der stilles typisk krav om, at sagen har en rimelig udsigt til at vinde, den såkaldte søgsmålsgrund.

Hvad folk faktisk klager over

I arkivet ligger 191 sager om retshjælpsforsikring, og klagerne får medhold i 23 procent af de 190 sager, der er realitetsbehandlet siden 2020. Flest sager findes hos Tryg Forsikring med 26, efterfulgt af Topdanmark med 23, Købstædernes Forsikring med 17 samt Aros Forsikring og Codan med henholdsvis 14 og 14. De hyppigste stikord i sagerne er retshjælp, rimelig grund og afslag, hvilket afspejler, at langt de fleste klager opstår, når selskabet har afvist at yde dækning. Andre gengangere er retshjælpsdækning, forhåndstilsagn, retshjælpsforsikring, søgsmålsgrund, nævnsbehandling, tvist og patienterstatning, hvilket viser, at både afgrænsningen af dækningen og selve sagsbehandlingen ofte er til diskussion.

Hvad afgør sagerne i Ankenævnet

I en sag om en udlejer, der blev sagsøgt af en lejer i en flyttetvist, afviste selskabet dækning med henvisning til, at udlejningen havde erhvervsmæssig karakter. Ankenævnet lagde til grund, at udlejning af en bolig, ejeren ikke selv bor i, normalt betragtes som erhvervsudøvelse i retshjælpsforsikringens forstand, fordi formålet er økonomisk fortjeneste. I en anden sag havde en kunde tabt en retssag mod sit eget forsikringsselskab om et smykketyveri og krævede efterfølgende retshjælpsdækning. Her vurderede nævnet, at tvisten om indbrudstyveri eller simpelt tyveri generelt kunne have været afgjort af et klagenævn, hvilket kunne begrunde afslag efter betingelserne. En tredje sag handlede om en andelshaver, der blev ekskluderet, fordi hun havde fremlejet sin lejlighed uden godkendelse. Nævnet lagde vægt på, at tvisten opstod i en periode, hvor boligen ikke blev brugt til egen beboelse, og gav selskabet medhold, fordi retshjælpsforsikringer typisk kun dækker tvister om forsikringstagerens egne private forhold og bopæl. Sagerne viser samlet, at afgrænsningen mellem privat og erhvervsmæssig brug, samt spørgsmålet om sagen kunne være afgjort ved et klagenævn, ofte er afgørende for udfaldet.

Praktiske råd

Inden man søger om retshjælpsdækning, bør man overveje, om tvisten reelt vedrører private forhold, og om boligen eller aktiviteten bruges til udlejning eller anden form for indtægt, da dette ofte fører til afslag. Det er en god idé at bede om skriftligt forhåndstilsagn fra selskabet, før man pådrager sig omkostninger til advokat eller retssag, så der ikke opstår tvivl om, hvad en eventuel mundtlig tilkendegivelse fra en assurandør reelt dækker. Hvis selskabet henviser til, at sagen kunne være afgjort af et klagenævn, bør man undersøge, om det pågældende nævn faktisk behandler den type tvist, inden man går videre. Får man afslag, kan man klage til Ankenævnet for Forsikring, men det er værd at være opmærksom på, at kun omkring 23 procent af sagerne fører til medhold for klageren.