Dækker retshjælpsforsikringen syn og skøn i en tvist med ejerskifteforsikringen?

Kort svar

Retshjælpsforsikringen kan dække både en retssag og et isoleret syn og skøn (isoleret bevisoptagelse) i en tvist med ejerskifteforsikringsselskabet. Men dækningen er ikke automatisk. Selskabet kan afvise at give forhåndstilsagn, hvis der ikke er rimelig grund til at føre sagen, og hvis tvisten kan behandles gratis i et godkendt klagenævn, typisk Ankenævnet for Forsikring. Begge afvisningsgrunde bruges ofte i netop ejerskiftesager (AFI 103552, AFI 103100, AFI 102771).

Sådan vurderer nævnet

Retshjælpsbetingelserne indeholder to bestemmelser, som går igen i næsten alle sagerne. Den ene siger, at der skal være rimelig grund til at føre sagen. Den anden siger, at forsikringen ikke dækker, hvis tvisten kan indbringes for et godkendt klage eller ankenævn, og at denne mulighed skal bruges først.

Når nævnet vurderer kravet om rimelig grund, ser det på, om det med rimelighed kan antages, at sagen vil føre til et bedre resultat for kunden end det, ejerskifteforsikringsselskabet allerede har afgjort. Har nævnet tidligere behandlet selve ejerskiftesagen og givet ejerskifteforsikringsselskabet medhold, skal der noget særligt til, for at en efterfølgende retssag anses for at have rimelig grund. Det særlige er typisk nye, væsentlige oplysninger, som ikke forelå, da nævnet traf sin første afgørelse (AFI 101893, AFI 103552, AFI 104357).

Et ønske om syn og skøn er i sig selv ikke nok. Kunden argumenterer ofte med, at en skønsmand kan nå et andet fagligt resultat end den ingeniør, ejerskifteforsikringsselskabet har brugt. Nævnet har afvist den betragtning, når der ikke er konkret grundlag for at antage, at skønnet reelt vil ændre udfaldet (AFI 103552, AFI 104357).

Kravet om nævnsbehandling først betyder, at man som udgangspunkt skal have klaget til Ankenævnet for Forsikring over ejerskifteforsikringsselskabets afvisning, før retshjælpsforsikringen skal betale for domstolsvejen. Undtagelsen er, at tvisten efter sin art ikke er egnet til nævnsbehandling, eller at det er åbenbart, at nævnet ikke kan realitetsbehandle sagen. Her er det afgørende, hvad der faktisk er dokumenteret over for retshjælpsselskabet (AFI 101985, AFI 103100).

Eksempel fra praksis

I en sag om ejerskifteforsikring havde nævnet allerede afgjort selve dækningsspørgsmålet til ejerskifteforsikringsselskabets fordel. Kunden ville herefter have retshjælp til en retssag og gjorde gældende, at nævnet primært havde lagt vægt på ejerskifteforsikringens egen ingeniør, at flere sagkyndige vurderinger pegede den anden vej, og at et syn og skøn sandsynligvis ville give et andet resultat. Nævnet fandt alligevel, at der hverken var rimelig grund til retssag eller til isoleret bevisoptagelse, og selskabet fik medhold (AFI 103552).

Et lignende forløb ses i en sag om vandskade, hvor kunden havde indhentet en fugt og byggeteknisk gennemgang efter nævnets tidligere afgørelse. Nævnet lagde vægt på udfaldet af den tidligere sag og på, at den nye gennemgang ikke indeholdt sådanne nye oplysninger, at en retssag med rimelighed kunne antages at føre til et bedre resultat. Kunden ønskede også dækning af advokatudgifter afholdt før klagen, men fik ikke medhold (AFI 104357).

I en sag om skimmelsvamp i tagkonstruktionen havde køberen fået et nedslag i prisen på grund af skimmel og utilstrækkelig ventilation. Ejerskifteforsikringsselskabet afviste med henvisning til, at køber kendte forholdet, og nævnet havde tidligere tiltrådt det. Da kunden bagefter søgte retshjælp til en retssag, fandt nævnet, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sagen kunne føres med rimelig grund (AFI 101893).

Modsat viser en sag om et sommerhus med krav på over en million kroner, at selskabet ikke uden videre kan henvise til nævnsbehandling. Her fandt nævnet, at selskabet ikke var berettiget til at afvise retshjælp med den begrundelse, at kunden først skulle have brugt klagenævnet, og kunden fik medhold (AFI 101985).

Hvornår selskabet vinder, og hvornår kunden vinder

Selskabet vinder typisk, når nævnet allerede har taget stilling til ejerskiftesagen og givet ejerskifteforsikringsselskabet medhold, og der derefter ikke er kommet nye væsentlige oplysninger (AFI 101893, AFI 103552, AFI 104357). Selskabet vinder også, når kunden slet ikke har brugt muligheden for at klage til Ankenævnet for Forsikring først (AFI 103100, AFI 102771). Og en afvisning af retshjælp kan ikke uden videre angribes med en ny retssag mod retshjælpsselskabet, hvis der heller ikke der er rimelig grund (AFI 105031).

Kunden vinder, når selskabets begrundelse ikke holder. Det gælder for eksempel, hvor selskabet henviser til nævnsbehandling i en kompleks bygningssag, uden at det er godtgjort, at nævnet reelt kan behandle tvisten (AFI 101985). Kunden kan også få medhold i selve opgørelsen, for eksempel om selvrisiko og dækningsmaksimum, hvor nævnet har fastslået, at selvrisikoen trækkes fra de samlede dækningsberettigede omkostninger, og at kunden højst kan få maksimumdækningen (AFI 99857).

Sådan klager du

Bed altid først om en skriftlig begrundelse fra retshjælpsselskabet og fra selskabets klageansvarlige. Får du fortsat afslag, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Husk, at nævnet behandler både selve ejerskiftespørgsmålet og retshjælpsspørgsmålet, og at rækkefølgen har betydning: afgørelsen i ejerskiftesagen vejer tungt, når retshjælpen efterfølgende skal vurderes (AFI 101893, AFI 103552).

Råd til dig som forsikringskunde

1. Klag over ejerskifteforsikringsselskabets afvisning til Ankenævnet for Forsikring, før du beder om retshjælp til domstolene, medmindre det klart er dokumenteret, at sagen ikke egner sig til nævnsbehandling (AFI 103100, AFI 101985).
2. Søg forhåndstilsagn om retshjælp, før du sætter advokat og syn og skøn i gang, så du ikke selv står med udgifterne (AFI 104357).
3. Hvis nævnet allerede har afgjort ejerskiftesagen imod dig, så saml konkrete nye oplysninger frem for blot at bede om syn og skøn, som skal kunne ændre det faglige grundlag (AFI 103552).
4. Vær opmærksom på dækningsmaksimum og selvrisiko, så du kender din egen økonomiske risiko, hvis sagen bliver lang (AFI 99857).
5. Overvej realistisk, om et nyt sagsanlæg mod retshjælpsselskabet giver mening, da også dét kræver rimelig grund (AFI 105031).