Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Ejerskifteforsikring: dækning, klagesager og dine rettigheder

Ejerskifteforsikringen dækker skjulte fejl og skader ved bolighandel. Her finder du afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring, svar på almindelige spørgsmål og forklaringer på, hvad der typisk afgør sagerne.

1.793
afgørelser
17 %
medhold til forbrugeren
Ejerskifteforsikring: dækning, klagesager og dine rettigheder
Publiceret Opdateret

Spørgsmål og svar

Flere spørgsmål

Hvad er ejerskifteforsikring

Ejerskifteforsikring er køberens forsikring ved en bolighandel og hænger sammen med huseftersynsordningen. Den dækker skader og nærliggende risiko for skader, som ikke fremgår af tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, i mindst fem år fra overtagelsen. En skade skal nedsætte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder, så forventelige svagheder ved en ældre bolig er som regel ikke dækket.

Hvad folk klager over

I arkivet er der 1.761 sager om ejerskifteforsikring fra 2020 til juni 2026, og køberen fik helt eller delvist medhold i 17,6 procent af de 1.658 sager, der blev realitetsbehandlet. Læs hele gennemgangen af de 1.761 afgørelser med tal, grafer og eksempler. De hyppigste stikord i sagerne er bevisbyrde, fugt, tilstandsrapport, skadebegrebet, tag, skimmelsvamp, erstatningsopgørelse og tagkonstruktion. Det afspejler, at de fleste tvister handler om fugt- og skimmelproblemer, tagkonstruktioner og om, hvorvidt et forhold er en decideret skade eller blot en forventelig svaghed ved en ældre bolig.

De fleste sager i arkivet kommer fra Dansk Boligforsikring med 805 sager, dernæst Domus Forsikring med 386, Gjensidige Forsikring med 238, ETU Forsikring med 86 og Topdanmark med 78. Antallet af sager afspejler i høj grad selskabernes markedsandel og ikke nødvendigvis kvaliteten af sagsbehandlingen.

Hvad afgør sagerne i Ankenævnet

Ankenævnet lægger stor vægt på, om klager kan bevise, at der foreligger en skade i forsikringens forstand, og bevisbyrden ligger typisk hos klageren. I en sag om fugt og skimmelsvamp i et strøgulv fra 1966 fik klageren afslag, fordi selskabets egne målinger ikke viste forhøjet fugt eller skimmel, selvom klagerens rapporter fra Teknologisk Institut pegede på et kraftigt påvirket indeklima. Ankenævnet vurderede, at gulvkonstruktionen var tidstypisk, og at fugt i et ikke-fugtsikret terrændæk var forventelig.

I en sag om et fejlkonstrueret zinktag på en udestue, hvor taget allerede havde en K3-anmærkning i tilstandsrapporten, fik selskabet ret. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at tagets levetid var nedsat væsentligt, eller at der var forhold ved konstruktionen, som udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade.

En sag om asbestslam i et tagudhæng endte også med afslag til klageren. Selskabet mente, at forhold uden for selve bygningen ikke var dækket, og at asbestfibrene ikke nedsatte boligens brugbarhed. Ankenævnet vurderede, at klager ikke havde bevist, at asbestslammet udgjorde en skade på overtagelsestidspunktet.

Praktiske råd

Hvis du overvejer at klage over en afvist ejerskifteforsikringssag, bør du sikre dig konkret dokumentation for skadens omfang og for, at den udgør en reel forringelse ud over det, der allerede står i tilstandsrapporten. Uafhængige rapporter, målinger og fotos fra tidspunktet omkring overtagelsen står stærkere end vurderinger foretaget lang tid efter. Læg særligt mærke til, om forholdet allerede er nævnt med en anmærkning i tilstandsrapporten, fordi det ofte bliver afgørende for, om noget anses som en ny skade eller et allerede kendt forhold.

Denne tekst er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens på grundlag af de angivne kilder og har gennemgået automatiske kontroller før offentliggørelse. Bylinen «Kvalitetssikret af» betyder, at redaktøren har læst og godkendt teksten. Indholdet er generel information og erstatter ikke juridisk rådgivning i din konkrete sag.

Afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring om ejerskifteforsikring (1793 sager i arkivet)

Alle sager

Nyheder og artikler om ejerskifteforsikring

Alle nyheder

Selskaber med flest sager

Begreber

Ofte stillede spørgsmål

Hvad dækker en ejerskifteforsikring?

Den dækker skjulte skader og fejl ved boligen, som ikke fremgår af tilstandsrapporten, og som udgør en skade i forsikringsmæssig forstand. Forventelige svagheder ved boligens alder og konstruktion er typisk ikke dækket.

Hvor stor er chancen for at få medhold ved en klage?

I arkivets sager fra 2020 og frem fik køberen helt eller delvist medhold i 17,6 procent af de realitetsbehandlede sager. Bevisbyrden for, at der foreligger en skade, ligger hos klageren, hvilket gør sagerne vanskelige at vinde.

Hvorfor handler så mange sager om fugt og skimmelsvamp?

Fugt, skimmelsvamp og tilstandsrapport er blandt de hyppigste stikord i sagsarkivet. Det skyldes, at fugtskader ofte opstår skjult i konstruktioner som terrændæk og gulve, og at det er svært at bevise, om fugten var til stede allerede ved overtagelsen.

Dækker forsikringen forhold, der allerede er nævnt i tilstandsrapporten?

Nej, hvis et forhold allerede er beskrevet eller anmærket i tilstandsrapporten, betragtes det normalt ikke som en ny skjult skade. Det gælder for eksempel, hvis et tag har en K3-anmærkning forud for handlen.

Hvad afgør, om en sag om tagkonstruktion vinder i Ankenævnet?

Ankenævnet kræver, at klager beviser, at tagets levetid er nedsat væsentligt, eller at konstruktionen udgør en reel skade eller nærliggende risiko for skade. Uden konkret dokumentation for dette får klager typisk afslag.

Kan asbest i tagudhæng udløse dækning?

Kun hvis det kan bevises at udgøre en skade på selve bygningen på overtagelsestidspunktet. Forhold uden for boligens bygningsdel, som ikke nedsætter brugbarheden, anses ofte ikke som dækningsberettigede.

Kilder og metode