Uenighed om ejerskifteforsikring dækker tagskade og skimmelsvamp

Klager havde tegnet ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1908 med et tag fra 1985 og anmeldte senere vandindtrængning, som havde skadet gulv og loft. Selskabet dækkede udbedring af en utæt altandør, men afviste at dække skimmelsanering omkring et varmerør, fordi beløbet ikke oversteg selvrisikoen, samt forhold ved selve taget og tagkonstruktionen. Klager krævede desuden dækning af teknisk bistand og genhusning. Ankenævnet gav selskabet ret på alle punkter. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at forholdene ved taget udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade efter ejerskifteforsikringens regler, særligt fordi tilstandsrapporten allerede indeholdt flere anmærkninger om taget. Klager kunne heller ikke bevise, at den tilbudte erstatning for altandøren var utilstrækkelig, eller at der var flere følgeskader. Da ingen skader gjorde ejendommen ubeboelig, var der ikke grundlag for genhusning, og der var ikke fejl i selskabets sagsbehandling, der kunne udløse erstatning. Sagen viser, at gamle bygningsdele med kendte anmærkninger i tilstandsrapporten sjældent giver ret til dækning, når slitage og alder er en naturlig forklaring, og at det er forsikringstageren, der skal bevise, at skaden går ud over almindelig forventet nedslidning.