Følgeskade

Hvad det betyder i praksis

En følgeskade er en skade, der opstår som en direkte konsekvens af en anden, oprindelig skade eller hændelse. Det er altså ikke selve ulykken eller den udløsende begivenhed, men det der kommer bagefter som følge af den.

Begrebet bruges bredt i forsikringsretten. I en ulykkesforsikring kan en følgeskade være psykiske gener, der opstår efter en fysisk skade. I en bygningsforsikring kan det være skimmelsvamp eller gulvskader, der følger af en vandskade. Fælles for alle typer er, at der skal være en sammenhæng mellem den oprindelige hændelse og den efterfølgende skade, for at følgeskaden kan dækkes.

Det afgørende for forsikringsselskabet og senere for Ankenævnet for Forsikring er ikke kun, om der er sket noget efter den første skade, men om det kan bevises, at det netop er den oprindelige hændelse, der har forårsaget det efterfølgende.

Sådan vurderer nævnet

I de sager, der er gennemgået, går det igen, at bevisbyrden for årsagssammenhæng ligger hos den forsikrede. Det er ikke nok at pege på, at en skade er opstået efter en anden. Der skal være en konkret og sandsynliggjort sammenhæng.

I en sag om en arbejdsulykke, hvor klager havde fået psykiske gener ud over de fysiske skader, lagde nævnets flertal vægt på, om hændelsen konkret var hovedårsag til de psykiske symptomer, og om følgen var påregnelig, snarere end om hændelsen i almindelighed plejer at give den slags følger (AFI 100777). Her fik klager medhold, fordi der var lægelige oplysninger, der knyttede de psykiske gener direkte til smerter og søvnproblemer efter ulykken.

Omvendt viser sager om vandskader og bygningsskader, at manglende dokumentation ofte er afgørende for, at følgeskadekrav afvises. I en sag om en vandskade fra et sprunget fjernvarmerør afviste selskabet at dække gulve i tilstødende rum, fordi der ikke var fundet fugt eller andre objektive tegn på skade der, og nævnet fandt ikke, at klager havde bevist den nødvendige sammenhæng (AFI 101605). Tilsvarende så man i en sag om skimmelsvamp efter en vandskade, hvor nævnet skelnede skarpt mellem udbedring af den konkrete følgeskade og generelle forbedringer af boligen (AFI 102865).

I ulykkessager spiller tidsnær dokumentation en stor rolle. Hvis en skade eller symptomer først nævnes i journalen lang tid efter hændelsen, svækker det sandsynligheden for, at der er en årsagssammenhæng, som det ses i en sag om en skulderskade, hvor hændelsen først blev journalført flere måneder senere (AFI 102897).

Dette bør du være opmærksom på

Hvis du oplever følgeskader efter en ulykke eller en anden forsikringsbegivenhed, er det vigtigt at søge læge eller fagfolk hurtigt og få hændelsen og symptomerne beskrevet præcist og tidsnært. Manglende eller sen dokumentation kan svække din sag betydeligt.

Det er også værd at huske, at forudbestående lidelser kan begrænse, hvor meget af en senere skade der kan tilskrives den aktuelle hændelse. Nævnet ser ofte på, om der er tegn på slidgigt, tidligere operationer eller andre forhold, der kan forklare skaden uafhængigt af den konkrete begivenhed.

Endelig er det selve sammenhængen, ikke blot rækkefølgen af begivenheder, der afgør sagen. Dokumentation i form af journaler, tilstandsrapporter og fagkyndige vurderinger vejer tungt, når nævnet skal tage stilling til, om en skade reelt er en følgeskade af det oprindelige forhold.