Uenighed om erstatning for tagrevner og fugt i anneks

Resumé

Klager over erstatning for revner i tag og afvisning af dækning for opfugtet væg i anneks. Ejendommen var fra 1900, og der var i 1960-65 opført en tilbygning, som forbandt hovedhus med eksisterende anneks. Bygningerne havde i 2015 fået ny eternittag uden asbest. Klager overtog ejendommen i 2022. I 2022 anmeldte hun vandindtrængen i tag på tilbygning og opfugtet væg i anneks. I 2024 anmeldte hun revner i tag på hovedhuset. I 2025 blev der foretaget syn og skøn i sag mod tagproducenten, hvor der blev konstateret revnedannelser på tagflade mod syd på hovedhuset og forvitringer på tilbygning. Tagproducenten tilbød at levere nye tagplader til sydfladen. Selskabet tilbød pr. kulance 20.000 kr. til dækning for arbejdsløn til udskiftning af tagpladerne. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hun havde krav på yderligere erstatning for tag. Nævnet lagde vægt på, at klager med de nye tagplader og dækningen for arbejdsløn var kompenseret for skader på sydfladen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på skønsmandens vurdering af udbedringsomkostningerne. Nævnet lagde videre vægt på, at der for så vidt angik tilbygningen var anmærkning i tilstandsrapporten og et policeforbehold, idet tilbygningen havde for lav taghældning (9 grader) til pågældende tagtype. Nævnet lagde også vægt på, at det ikke var godtgjort, at der var følgeskader eller dækningsberettigende skader ved tagkonstruktionen. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at fugt i væg i anneks udgjorde en dækningsberettigende skade. Nævnet lagde vægt på bygningens alder, og at bygningen ikke var godkendt til beboelse. Nævnet lagde videre vægt på, at forsikringen ikke dækkede terrænforhold, idet terrænet uden for lå op til 110 cm højere end gulvniveau. Henset hertil havde klager ikke bevist, at de konstaterede fugtforhold og kuldebroer opfyldte forsikringens skadebegreb. Selskab medhold