Terrænhøjde og manglende beboelsesgodkendelse afviste dækning for fugt i anneks

En kvinde, der i 2022 overtog en ejendom fra 1900 med en senere tilbygning og et tilhørende anneks, anmeldte flere skader til sit forsikringsselskab. Først drejede det sig om vandindtrængen i taget på tilbygningen og opfugtning af en væg i annekset, og senere, i 2024, opdagede hun revner i taget på selve hovedhuset.

I forbindelse med en syns- og skønssag mod tagproducenten blev der konstateret revnedannelser på tagfladen mod syd på hovedhuset samt forvitringer på tilbygningens tag. Tagproducenten tilbød at levere nye tagplader til den berørte flade, og selskabet lagde yderligere 20.000 kroner oven i som kulancebeløb til dækning af arbejdsløn ved udskiftningen. Kvinden mente imidlertid, at hun havde krav på mere i erstatning, og at selskabet også burde dække fugtskaden i annekset.

Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på skønsmandens vurdering af udbedringsomkostningerne og fandt, at klager med de nye tagplader og den tilbudte arbejdsløn allerede var tilstrækkeligt kompenseret for skaderne på hovedhusets tag. For tilbygningens vedkommende pegede nævnet på, at der var en anmærkning i tilstandsrapporten og et policeforbehold, fordi taghældningen på blot 9 grader var for lav til den anvendte tagtype.

For annekset lagde nævnet afgørende vægt på bygningens alder og det forhold, at den ikke var godkendt til beboelse. Desuden lå terrænet uden for bygningen op til 110 centimeter højere end gulvniveauet, hvilket forsikringen ikke dækker. Nævnet fandt derfor, at klager ikke havde bevist, at de konstaterede fugtforhold og kuldebroer opfyldte forsikringens skadebegreb.

Sagen illustrerer, at forhold som terrænhøjde omkring en bygning og manglende godkendelse til beboelse kan have afgørende betydning for, om en ejerskifteforsikring dækker fugtskader, selv når skaderne er konkret påvist.

Læs hele afgørelsen fra Ankenævnet for Forsikring.