Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om årsag til gentagen vandgennemtrængning fra badeværelse

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103735Medhold til selskabet
Selskab
Domus Forsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
vandskade · badeværelse · bevisbyrde · afløbsinstallation · bygningsreglement

Hvad sagen handlede om

Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1974, hvor klager efter overtagelsen oplevede gentagne tilfælde af vandgennemtrængning fra et badeværelse på første sal. Selskabet havde tidligere dækket udskiftning af et ulovligt afløb i brusenichen, men efter at der igen opstod vandskade, opstod der uenighed om årsagen. Klagers egen husforsikring mente, at der var bagfald på en afløbsledning, mens selskabets VVS-ekspert konkluderede, at problemet i stedet skyldtes utætheder ved den tidligere udskiftede komponent og ved badekarrets bundventil. Selskabet afviste dækning af disse forhold, blandt andet fordi udbedringen af den første skade var udført af en ekstern håndværker, som klager i givet fald måtte rette krav mod, og fordi utætheden ved bundventilen ikke kunne bevises at have eksisteret på overtagelsestidspunktet. Ankenævnet gav selskabet medhold på alle punkter. Nævnet fandt, at selskabet ikke hæftede for eventuelle fejl i håndværkerens arbejde, og at klager ikke havde bevist, at der forelå yderligere skade eller nærliggende risiko for skade ud over det, selskabet allerede havde anerkendt. Sagen viser, at en ejerskifteforsikring ikke automatisk dækker følgeskader efter tidligere udbedringsarbejde udført af tredjemand, og at bevisbyrden for skadens tilstedeværelse på overtagelsestidspunktet ligger hos forsikringstageren.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afvisning af dækning for vandgennemtrængning fra badeværelse på 1. sal. Den forsikrede ejendom var fra 1974 med badeværelse på 1. sal. Badeværelset havde badekar og bruseniche. Afløb fra badekar og bruseniche var samlet i fællesrør. Klager overtog ejendommen den 1/5 2021 og anmeldte i 2021, at der den 20/10 2021 trængte vand fra brusenichen på 1. sal ned gennem køkkenloftet. Selskabet dækkede ulovligt afløb i bruseniche, hvorefter firma 1 i slutningen af 2022 monterede nyt unidrain. Klager anmeldte efter et år, at der igen skete vandgennemtrængning. Klagers husforsikring konstaterede bagfald på afløbsledningen mellem bruseniche og håndvask. Selskabets VVS'er konkluderede, at der ikke var bagfald på ledningen. Selskabets VVS'er konkluderede, at der var utæthed ved unidræn og omkring bundventil i badekar. Selskabet afviste at dække utæthed ved unidræn med henvisning til, at klager måtte reklamere til firma 1. Selskabet afviste at dække utætheden ved bundventilen med henvisning til, at skaden ikke forelå på overtagelsestidspunktet. Selskabet anførte, at klager måtte udbedre utæthederne, før det kunne vurderes, hvorvidt bortledning af afløbsvand herefter fungerede tilfredsstillende i overensstemmelse med funktionskravet i BR10. Selskabet afviste dækning af vådrumsmembran og kote af fald på gulvet mod gulvafløb med henvisning til, at dette var et spørgsmål om ulovlig bygningsindretning - som klager ikke havde tegnet dækning for - og at forholdene ikke udgjorde nærliggende risiko for skade på overtagelsesdagen. Klager anførte, at vandgennemtrængningen skyldtes kloak med bagfald og manglende eller forkert udført vådrumssikring i brusenichen, at badeværelset blev renoveret i 2020, at rørføringen var ulovligt udført, at rørarbejdet var underdimensioneret, så det ikke var muligt at benytte badekar og brus samtidigt, og at selskabet bar ansvaret for udbedringen af unidrænet ved firma 1. Selskabet anførte, at sælgeren havde oplyst, at de i deres ejertid havde udskiftet nye klinker på badeværelset og badeværelsesinventar i 2012, at de havde ikke foretaget andre ændringer, at badeværelset ifølge tilstandsrapporten blev renoveret i 2012, hvorfor badeværelset skulle vurderes efter BR 10, der anførte, at afløbsinstallationer skal dimensioneres og udføres så der opnås en tilfredsstillende bortledning af det tilførte afløbsvand. Selskabet anførte, at der var tale om et funktionskrav, og at der ikke umiddelbart var problemer med afledning af vand, når klager anvendte brusenichen og badekarret forskudt, at bogen Vand og afløb Ståbi indeholdt normer, men ikke direkte lovgivning, at utætheden i brusenichen formentlig stammede fra unidrænet - som firma 1 installerede/udbedrede - og at klager måtte reklamere til firma 1, at utætheden ved badekarrets bundventil først var opstået efter overtagelsestidspunktet, og at klager skulle udbedre utæthederne i bruseniche og badekarrets bruseventil, for at man herefter kunne vurdere, hvorvidt bortledning af afløbsvand herefter fungerede tilfredsstillende i overensstemmelse med funktionskravet i BR10. Nævnet fandt, at selskabet ikke hæftede for eventuelle fejl og mangler ved udskiftningen af unidrænet den 18/8 2022. Nævnet fandt, at det ikke var bevist, at selskabet havde påtaget sig ansvaret for selve udførelsen af arbejdet. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet - udover det unidræn, som selskabet allerede havde dækket - var forhold ved badeværelset, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på opførelses-og udførelsestidspunktet forelå ulovlige forhold ved badeværelsets VVS-installationer. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne