Dækker ejerskifteforsikringen ulovlige elinstallationer i huset?

Kort svar

Ejerskifteforsikringen kan dække ulovlige elinstallationer, men dækningen er snævrere, end mange køber tror. Fire forhold afgør typisk sagen: om forholdet allerede er beskrevet i elinstallationsrapporten, om selskabet har taget et gyldigt forbehold i policen, om udbedringen overstiger bagatelgrænsen, og om du kan bevise, at ulovligheden rent faktisk var til stede på overtagelsestidspunktet. Hvornår installationen er udført, og hvilke regler der gjaldt dengang, kan også få betydning, så det er en fordel, hvis din elinstallatør kan oplyse det (AFI 93666).

Sådan vurderer nævnet

Udgangspunktet er, at ejerskifteforsikringen dækker forhold, som ikke er nævnt i tilstands- og elinstallationsrapporten, og som udgør en skade eller nærliggende risiko for skade ved overtagelsen. Er en ulovlighed anmærket i elinstallationsrapporten, har du som køber haft mulighed for at tage højde for den i prisen, og så falder forholdet uden for dækningen.

Nævnet lægger stor vægt på en ordlydsfortolkning af rapporten. I en sag var en række ulovlige installationer anført under punktet "beboelse - stueplan - loft", og køberen mente, at det måtte betyde det synlige loft i stueplanet og ikke loftrummet. Nævnets flertal fandt, at beskrivelsen ikke var klart forkert, blandt andet fordi rapporten ikke er inddelt efter bygningsdele, men efter rum, og køber fik derfor ikke medhold (AFI 99757).

Omvendt kan selskabet ikke strække rapportens anmærkninger for langt. I en sag om et hus fra 1900 med sænkede lofter afviste selskabet dækning, fordi der var anmærket ulovligheder ved husets øvrige sænkede lofter, og fordi køber derfor burde have regnet med, at også lampeudtagene i køkken og stue var ulovlige. Det var nævnet ikke enig i. De konkrete lampeudtag var ikke beskrevet, og der kunne ikke udledes et generelt problem med lampeudtag i lofter, så selskabet skulle genoptage sagen (AFI 97767).

Et andet centralt punkt er policeforbehold. Selskabet kan indsætte en klausul, der undtager elinstallationer, som ikke er udført efter de regler, der gjaldt på udførelsestidspunktet. Nævnet har accepteret et sådant forbehold, hvor sælger i elinstallationsrapporten havde oplyst, at der løbende var udført reparationer og ændringer, og at dele var udført af personer uden autorisation. Forbeholdet var konkret begrundet og klart formuleret, så køber kunne forholde sig til det, og selskabet fik medhold (AFI 104375). Nævnet bemærkede dog samtidig, at forbeholdet kun kunne gøres gældende for ulovligheder udført i sælgers eller tidligere ejeres ejertid.

Endelig gælder en bevisbyrde og en bagatelgrænse. Køber skal dokumentere, at der er tale om en dækningsberettiget skade, og at udbedringsomkostningerne overstiger 5.000 kr. (AFI 97767, AFI 102787). I en anden sag havde selskabet tilbudt at dække to ulovlige el-dåser i en skunk, hvis udbedringen oversteg 5.000 kr., mens resten blev afvist, blandt andet fordi ulovlighederne ved eltavlen var beskrevet i elinstallationsrapporten, og fordi installationerne stammede fra tiden før kravet om jordforbindelse (AFI 102787).

Eksempel fra praksis

Et godt billede på, hvor grænsen går, er sagen om huset fra 1900 (AFI 97767). Køber anmeldte flere ulovlige lampesteder, en ulovlig skjult samling i væggen mellem køkken og stue, ulovlige samlinger i skunken og to stikkontakter. Nævnet delte forholdene op. Lampeudtagene i stue og køkken var ikke beskrevet i rapporten og skulle behandles på ny. Den skjulte samling i væggen havde køber godtgjort. Men de to stikkontakter var beskrevet i rapporten, og for samlingerne i skunken var det ikke dokumenteret, at udbedringen kostede mere end 5.000 kr. Resultatet blev delvis medhold. Sagen viser, at hvert enkelt forhold vurderes for sig, og at det sjældent er alt eller intet.

En modsat ende ses i en sag med overtagelse i 2011, hvor køber først i 2019 fik lavet en omfattende elrapport og anmeldte blandt andet loftspots. Nævnet fandt, at der ikke var bevist forhold, som ved overtagelsen udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade. Installatøren havde ikke beskrevet konkret brandfare eller risiko for stød, der var ikke sket skader i de mellemliggende år, og det fremgik ikke, hvornår installationerne var udført, eller hvilke regler der gjaldt dengang (AFI 93666).

Hvornår selskabet vinder, og hvornår kunden vinder

Selskabet vinder typisk, når ulovligheden er anmærket i elinstallationsrapporten (AFI 99757, AFI 102787), når der er et konkret og klart formuleret policeforbehold (AFI 104375), når forholdet ligger uden for selve bygningen, som ved en eltavle placeret ude ved vejen og uden for eleftersynet (AFI 103407), eller når køber ikke kan sandsynliggøre, at forholdet var en skade eller nærliggende risiko for skade ved overtagelsen (AFI 93666).

Køber vinder typisk, når det konkrete forhold ikke kan læses ud af rapporten, og selskabet forsøger at udlede en generel ulovlighed af anmærkninger andre steder i huset (AFI 97767), og når ulovligheden er skjult og dokumenteret, for eksempel en skjult samling i en væg. Følgeskader kan også dækkes, men de skal dokumenteres. I en sag fik køber ikke dækket en dampspærre, fordi det ikke var bevist, at den var brudt under udbedringen af de anerkendte elinstallationer (AFI 99028).

Sådan klager du

Klag først skriftligt til selskabet og bed om en begrundet afgørelse på hvert enkelt anmeldt forhold. Får du ikke medhold, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Vær opmærksom på forældelse. I en sag, hvor køber blandt andet havde anmeldt forkert udførte elinstallationer, fastslog nævnet, at den treårige frist i forældelsesloven ikke begynder at løbe tidligere end selskabets afvisning, hvis selskabet efter en rettidig anmeldelse slet ikke har taget stilling til kravet. Krav, som selskabet faktisk havde truffet afgørelse om, var derimod forældede (AFI 98904). Lad derfor ikke en sag ligge stille i årevis.

Råd til dig som forsikringskunde

1. Læs elinstallationsrapporten grundigt før købet, og vær opmærksom på, hvilke rum og punkter anmærkningerne dækker, da netop den læsning ofte afgør sagen.
2. Tjek policen for forbehold om elinstallationer, og bed selskabet forklare, hvad forbeholdet konkret omfatter, før du skriver under.
3. Anmeld hvert forhold enkeltvis med fotos og en skriftlig vurdering fra en autoriseret elinstallatør, der beskriver konkret risiko som brandfare eller risiko for stød, og hvornår installationen skønnes udført.
4. Indhent tilbud, så du kan dokumentere, at udbedringen overstiger bagatelgrænsen på 5.000 kr. for det enkelte forhold.
5. Følg op skriftligt på sager, selskabet ikke har afgjort, og sæt selv en frist, så du undgår at et krav bliver forældet.