Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om erstatning for psykiske gener efter rygbrud ved arbejdsulykke

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 100777Medhold til klager
Selskab
If Skadeforsikring
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 120
Stikord
årsagssammenhæng · mengrad · psykisk lidelse · arbejdsskade · erstatningsopgørelse

Hvad sagen handlede om

Klager kom til skade ved en arbejdsulykke i 2016, hvor han brækkede ryggen. Ankestyrelsen vurderede senere hans varige men til 30 procent i arbejdsskadesagen, hvoraf 15 procent skyldtes psykiske gener. Ulykkesforsikringsselskabet udbetalte kun erstatning svarende til 15 procent for de fysiske gener og afviste at dække de psykiske gener med henvisning til en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, at hændelsen ikke i almindelighed var egnet til at fremkalde psykiske skader. Ankenævnets flertal gav klager medhold. Flertallet fandt, at det afgørende ikke var, om ulykken generelt kunne fremkalde psykiske gener, men om den konkret var hovedårsag til klagers psykiske symptomer, og om følgen var påregnelig. Der blev lagt vægt på Ankestyrelsens vurdering af sandsynlig sammenhæng samt lægelige oplysninger, der knyttede de psykiske gener til smerter og søvnproblemer efter ulykken. Flertallet afviste desuden selskabets sondring mellem direkte og indirekte ulykkesfølger som uden hjemmel. Sagen viser, at psykiske følgeskader efter en fysisk ulykke kan være dækningsberettigede, hvis der er en konkret, påregnelig årsagssammenhæng, uafhængigt af generelle vurderinger af hændelsens typiske alvorlighed.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over erstatningsopgørelse. Klager var den 27/9 2016 udsat for en arbejdsulykke, hvor klager brækkede ryggen. Ankestyrelsen vurderede i arbejdsskadesagen klagers varige men til 30 procent, hvoraf klagers psykiske gener udgjorde 15 procent. Selskabet udbetalte erstatning svarende til en mengrad på 15 procent for klagers fysiske gener. Selskabet afviste i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelser i den private ulykkessag, at klager havde pådraget sig varige psykiske gener efter ulykken. Klager anførte, at den juridiske vurdering af sagen var forkert, da der skulle foretages en vurdering af, hvorvidt de psykiske gener var en adækvat følge af de fysiske skader. Klager anførte, at selskabet ikke loyalt forelagde sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, da selskabets forelæggelse var egnet til at vildlede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Selskabet anførte, at der ikke var årsagssammenhæng mellem klagers psykiske gener og ulykken, da der bl.a. ikke var strakssymptomer, og da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at hændelsen ikke var egnet til at medføre psykiske gener. Nævnets flertal fandt, at selskabet ikke havde fraveget forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 120 i forsikringsbetingelserne, og at selskabets sondring mellem direkte og indirekte følger af en ulykke, i alt fald som her, hvor klageren også var kommet fysisk til skade, ikke kunne opretholdes. Flertallet fandt, at det afgørende for, om den psykiske skade var dækningsberettigende, var, om den var en følge af ulykkestilfældet og om den var påregnelig. Flertallet henviste til U2010.1609H. Flertallet fandt, at klager med den fornødne sikkerhed havde bevist, at han som følge af ulykken den 27/9 2016 havde pådraget sig et psykisk men på 15 procent ud over det fysiske men på 15 procent, således at hans samlede men som følge af ulykken udgjorde 30 procent. Flertallet lagde bl.a. lagt vægt på, at Ankestyrelsen havde vurderet, at der var sandsynlig sammenhæng mellem klagers psykiske gener og arbejdsskaden, og at de psykiske gener svarede til et varigt men på 15 procent. Flertallet lagde også vægt på, at de fremlagte lægelige bilag understøttede, at klagers psykiske gener måtte henføres til dels de konstante smerter, dels den dårlige nattesøvn, der skyldtes ulykken. Flertallet fandt, at den fremlagte udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som selskabet havde indhentet i ulykkesforsikringssagen ikke kunne føre til andet resultat. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at det i forhold til den psykiske følgeskade ikke kunne være afgørende om det ulykkestilfælde, som det klager havde været udsat for, i almindelighed var egnet til at fremkalde psykiske gener som dem klager havde udviklet. Det afgørende var efter flertallets vurdering, om ulykken konkret vurderedes at være hovedårsag til klagers psykiske gener. Flertallet lagde også vægt på, at sondringen mellem direkte og indirekte ulykkesfølger som selskabet havde anmodet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at forholde sig til, hverken havde støtte i lovgivningen eller forsikringsaftalen. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ÅRSAGSSAMMENHÆNG, MENGRAD, PSYKISK LIDELSE, ARBEJDSSKADE, ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING

Kilde

Flere sager om samme emne