Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
- Selskab
- Alm. Brand
- Stikord
- ejerskifteforsikring · skadebegrebet · skimmelsvamp · underdimensionering · tilbygning
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en underdimensioneret limtræsbjælke, en søjle placeret på et klaplag, spær med for stor spænvidde og skimmelsvamp. Selskabet afviste dækning, og nævnet skulle tage stilling til, om forholdene udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist dette for nogen af de påberåbte forhold. Det blev lagt til grund, at håndværksmæssige mangler eller uhensigtsmæssig udførelse ikke i sig selv udgør en dækningsberettiget skade, da det afgørende er, om forsikringens skadesbegreb er opfyldt. Fotografier og en rapport, der påviste, at en søjle stod på et porøst underlag, blev ikke anset for at godtgøre en egentlig skade. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer ikke automatisk dækker konstaterede konstruktionsmæssige svagheder eller afvigelser fra normal udførelse, hvis der ikke samtidig er bevist en faktisk skade eller nærliggende risiko herfor. Køberen bør derfor være opmærksom på, at tekniske vurderinger af mangler ikke nødvendigvis er tilstrækkelige til at udløse dækning, hvis der ikke er dokumenteret konkret skade.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets afslag på dækning. Klager overtog den forsikrede ejendom, der var fra 1973 med to tilbygninger der ifølge tilstandsrapportens sælgeroplysninger var fra henholdsvis 1998 og 2005, med en ejerskifteforsikring, der trådte i kraft den 14/11 2024. Klager anmeldte den 17/2 2025, at "limtræsdrageren som bærer 9 spær fra hovedtaget, samt tryk ned fra tilbygningen har ned nedad bøjning på 10mm. Den er underdimensioneret i følge beregningssider". Selskabet oplyste, at klager efterfølgende kontaktede selskabet og oplyste, at der var noget mere vedrørende spærene, som klager ønskede, at selskabets så på. Klager ønskede, at selskabet dækkede de konstaterede fejl og mangler. Efter en gennemgang af sagen lagde nævnet til grund, at sagen for nævnet omhandlede at søjle til bæring af limtræ var placeret på klaplag, underdimensioneret limtræsbjælke, at spærene i begge tilbygninger havde for stor spænvidde og skimmelsvamp. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at den omstændighed at søjlen til bæring af limtræ var placeret på klaplaget på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at tilbygningen, hvor søjlen var placeret, efter det oplyste var den tilbygning, der var fra 1998, og at der ikke var konstateret skader i ejerskifteforsikringens forstand som følge af, at søjlen var placeret direkte på klaplaget. Hvad angik, at det fremgik af den fremlagte rapport af 24/3 2025, at "en ø200 mm limtræssøjle er placeret på et porøst lecafundament, som vurderes uegnet til at optage de pågældende laster", bemærkede nævnet, at den omstændighed, at der blev påvist håndværksmæssige mangler eller uhensigtsmæssigheder ved udførelsen af en bygningsdel, ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade, da det afgørende er, om forsikringens skadesbegreb var opfyldt. Hvad angik at limtræsbjælken var underdimensioneret fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at dette på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på de fremlagte fotografier, der efter nævnets vurdering ikke i sig selv godtgjorde dækningsberettigende forhold omkring limtræskonstruktionen, og at de to tilbygninger var fra henholdsvis 1998 og 2005, og at der efter nævnets vurdering ikke var godtgjort skade i ejerskifteforsikringens forstand som følge af forholdet. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
EJERSKIFTEFORSIKRING, SKADEBEGREBET, SKIMMELSVAMP
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Afslag på dækning af fejlmonteret varmepumpe afvist fra behandling
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager fik afslag på dækning af fejl og mangler ved en varmepumpe og dens installation.