Hvad betyder "rimelig grund til at føre proces" i retshjælpsforsikringen?

Kort svar

Retshjælpsforsikringen dækker kun, hvis der er "rimelig grund" til at indbringe tvisten for domstolene. Kravet handler om to ting: om du har en reel og konkret tvist, og om du har en rimelig udsigt til at få et bedre resultat, end du allerede er blevet tilbudt. Er svaret nej på et af punkterne, kan selskabet afvise at give forhåndstilsagn, og Ankenævnet for Forsikring giver ofte selskabet ret (AFI 104293, AFI 96605). Men nævnet foretager en selvstændig vurdering, og når sagens oplysninger trækker i forskellige retninger, kan klageren få medhold (AFI 98551).

Sådan vurderer nævnet

Betingelsen står typisk i retshjælpsvilkårenes punkt om dækningsberettigede tvister, ofte punkt 3.2 eller 5.1, og suppleres af en bestemmelse om, at forsikringen ikke dækker omkostninger, der ikke er afholdt med rimelig grund, ofte punkt 7, litra a (AFI 101971, AFI 96605). Nævnet ser derfor både på sagens udsigt til at vinde og på forholdet mellem omkostninger og det beløb, sagen drejer sig om.

Første skridt er, om der overhovedet foreligger en aktuel og konkret tvist. Retshjælpen dækker ikke fremtidige eller hypotetiske uenigheder. I en sag om støjgener fra en flyvestation afviste selskabet blandt andet med den begrundelse, at gener fra fly, der endnu ikke var sat i luften, ikke udgjorde en aktuel tvist, og nævnet fandt heller ikke rimelig grund til at føre sagen om de gener, der faktisk var (AFI 97612). Tilsvarende afviste nævnet at pålægge dækning for en del af et erstatningskrav, hvor modparten allerede havde anerkendt kravet, fordi der ikke på det tidspunkt var en tvist om netop den del (AFI 95658).

Andet skridt er sagens udsigter. Her lægger nævnet stor vægt på, hvad sagkyndige og myndigheder allerede har vurderet, og på om der er kommet nye oplysninger. Vurderinger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vejer tungt i personskadesager, og hvis en klager vil have retshjælp til at kræve væsentligt mere end den vejledende udtalelse, kræver det noget konkret at bygge på (AFI 95658, AFI 101971).

Tredje skridt er proportionaliteten. Hvis sagens genstand er beskeden i forhold til de omkostninger, en retssag koster, taler det imod rimelig grund. Det var et af hovedpunkterne i en boligretssag, hvor påstandene angik nogle få tusinde kroner og et krav om, at en huslejenævnsafgørelse skulle kendes ugyldig og hjemvises. Nævnet fandt ikke rimelig grund til at føre sagen (AFI 104293).

Endelig ser nævnet på, om sagen reelt allerede er afgjort. Har du fået en afgørelse fra ankenævnet eller fra byretten, som gik dig imod, og er der ikke kommet nye oplysninger siden, er der som udgangspunkt ikke rimelig grund til at føre eller anke sagen videre for forsikringens regning (AFI 96605, AFI 101971).

Vær opmærksom på, at rimelig grund ikke er den eneste betingelse. Selskabet kan også afvise, fordi søgsmålsgrunden opstod, før forsikringen trådte i kraft (AFI 98171), eller fordi sagstypen er undtaget, for eksempel tvangsfuldbyrdelse og fogedsager (AFI 100266).

Eksempel fra praksis

Et godt billede på, at vurderingen ikke altid falder ud til selskabets fordel, er en sag om to færdselsuheld med flere års mellemrum. Det ene ansvarsforsikringsselskab anerkendte ansvar, men tilbød kun delvis dækning, mens det andet afviste ansvar helt med henvisning til, at der ikke var sket en forværring af generne. Kundens eget selskab afviste forhåndstilsagn, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet det varige men efter det andet uheld til under fem procent.

Nævnets flertal nåede alligevel frem til, at der var rimelig grund til at føre sagen. Flertallet lagde vægt på, at det første ansvarsselskab netop havde afvist dækning med den modsatte begrundelse, nemlig at generne var blevet betydeligt forværret ved det andet uheld, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter dette selskabs opfattelse fejlagtigt ikke havde henført gener til uheld nummer to. Dertil kom, at det andet ansvarsselskab ikke ville suspendere forældelsesfristen, mens den anden retssag verserede. Kunden stod altså i en klemme, hvor to modparter pegede på hinanden, og hvor passivitet kunne koste kravet på grund af forældelse (AFI 98551).

Modsat viser en sag om varigt men, hvor kunden ville lægge sag an med påstand om 30 procent, mens forsikringen havde fastsat 15 procent. Selskabet accepterede at dække omkostningerne ved en påstand på 20 procent, men afviste den højere påstand. Nævnet gav selskabet ret og lagde vægt på udfaldet af en tidligere ankenævnssag og på, at der ikke efterfølgende var kommet nye lægelige oplysninger, der kunne give et mere gunstigt resultat ved domstolene (AFI 101971).

Hvornår selskabet vinder, og hvornår kunden vinder

Selskabet vinder typisk, når sagen allerede er prøvet og tabt uden nye oplysninger (AFI 96605, AFI 101971), når tvisten ikke er aktuel og konkret (AFI 97612, AFI 95658), når sagens værdi er lille i forhold til omkostningerne (AFI 104293), når søgsmålsgrunden opstod før forsikringens ikrafttræden (AFI 98171), eller når sagstypen er undtaget i vilkårene (AFI 100266).

Kunden vinder, når der er reel usikkerhed om et faktisk eller retligt spørgsmål, som kun en domstol kan afklare, når modparternes egne standpunkter er indbyrdes modstridende, og når der er en konkret risiko ved ikke at anlægge sag, for eksempel forældelse (AFI 98551).

Sådan klager du

Bed altid om selskabets afslag skriftligt med henvisning til de præcise punkter i retshjælpsvilkårene. Klag derefter skriftligt til selskabets klageansvarlige. Fastholder selskabet afslaget, kan du indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring mod det fastsatte klagegebyr. Vedlæg stævning eller udkast til stævning, korrespondancen med modparten, eventuelle sagkyndige udtalelser og en kort forklaring af, hvorfor du mener, sagen kan vindes. Nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag.

Råd til dig som forsikringskunde

1. Søg forhåndstilsagn, før advokaten begynder at arbejde for alvor, så du kender din dækning fra start.
2. Dokumentér, hvorfor sagen kan vindes. Nye lægelige oplysninger, syn og skøn eller modstridende udtalelser fra modparterne vejer tungest (AFI 98551, AFI 101971).
3. Hold øje med forholdet mellem sagens værdi og omkostningerne. Små krav bliver sjældent anset for rimelige at føre retssag om (AFI 104293).
4. Tjek, hvornår uenigheden opstod, i forhold til hvornår policen trådte i kraft, og om sagstypen overhovedet er dækket (AFI 98171, AFI 100266).
5. Bed selskabet forholde sig til delpåstande hver for sig. Selskabet kan godt dække en del af påstanden og afvise resten, som det skete i AFI 101971.