Førsterisikodækning

Hvad det betyder i praksis

Førsterisikodækning er en måde at fastsætte forsikringssummen på, hvor du selv vælger et beløb, som du vurderer er tilstrækkeligt til at dække en sandsynlig skade. Modsat en fuldværdiforsikring bliver der ikke foretaget fradrag for underforsikring, selvom den samlede værdi af det forsikrede skulle vise sig at være højere end forsikringssummen. Du betaler altså kun for det beløb, du har valgt, og får til gengæld det beløb udbetalt, hvis skaden rammer, uden at selskabet først regner ud, hvor stor en andel af den fulde værdi forsikringssummen dækker.

I praksis ses førsterisikodækning ofte som en undergrænse eller et loft inden for en større forsikring, for eksempel når en indboforsikring har en særlig, lavere dækning for smykker, ure og andre private værdigenstande. Selvom den samlede indboforsikring er tegnet til fuld værdi, kan dækningen for netop disse genstande være begrænset til et bestemt beløb eller en procentdel af den samlede forsikringssum, uanset hvor høj den faktiske værdi af smykkerne reelt er.

Sådan vurderer nævnet

De sager, der går for Ankenævnet for Forsikring om denne type dækning, handler sjældent om selve princippet i førsterisikodækning, men om hvorvidt forbrugeren er blevet tilstrækkeligt oplyst om begrænsningen, og om selskabet har afklaret behovet for en højere dækning ved indtegningen.

I en sag om et indbrud, hvor klager mistede smykker for et betydeligt beløb, men kun fik udbetalt et langt mindre beløb på grund af en begrænsning for særlige private værdier, lagde nævnet vægt på, at begrænsningen fremgik klart af police og betingelser, og at selskabet tidligere havde tilbudt en højere dækning, som klager selv havde afslået. Her fik selskabet medhold, fordi klager ikke kunne bevise fejl i rådgivningen (AFI 100495).

I en lignende sag kom nævnet til det modsatte resultat. Her fandt nævnets flertal, at selskabets rådgiver burde have undersøgt, om den begrænsede dækning for særlige private værdier skulle forhøjes, særligt fordi klager havde en høj samlet indboforsikringssum og tidligere havde haft en højere dækning for netop denne type genstande hos et andet selskab. Rådgiveren havde ladet et relevant felt stå tomt uden at afklare klagers reelle behov, og selskabet blev derfor pålagt at tilbyde en højere dækning med tilbagevirkende kraft (AFI 100174).

Sagerne viser, at udfaldet typisk afgøres af, om der er ført tilstrækkelig dokumentation for, at kundens behov blev afklaret ved tegningen, og om kunden selv fik mulighed for at vælge en højere sum. Det er også værd at bemærke forskellen til almindelig underforsikring, hvor selskabet omvendt skal bevise, at den faktiske værdi oversteg forsikringssummen, før der kan foretages fradrag (AFI 95252).

Dette bør du være opmærksom på

Hvis din forsikring indeholder en førsterisikodækning for bestemte genstande, bør du selv sikre dig, at det valgte beløb reelt svarer til værdien af det, du ønsker dækket. Oplys selskabet om særligt værdifulde genstande som smykker og ure, og bed om en vurdering af, om den valgte sum er tilstrækkelig. Gem gerne dokumentation for, hvad der er blevet drøftet med rådgiveren ved tegningen, da det kan få betydning, hvis der senere opstår uenighed om, hvorvidt dækningen var tilstrækkelig.