Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Forsikringssvig

Publiceret

Definition

Forsikringssvig betyder at man bevidst giver forkerte eller vildledende oplysninger til et forsikringsselskab for at opnå en økonomisk fordel, typisk ved at få udbetalt en erstatning man ikke er berettiget til. Det kan ske både ved tegning af en forsikring og i forbindelse med en skadesanmeldelse.

Hvad det betyder i praksis

Forsikringssvig betyder, at nogen bevidst giver forkerte eller vildledende oplysninger til et forsikringsselskab for at opnå en økonomisk fordel. Det kan ske på to måder. Enten ved selve tegningen af forsikringen, hvor man for eksempel undlader at oplyse om tidligere skader eller svarer forkert på selskabets spørgsmål. Eller i forbindelse med en skadesanmeldelse, hvor man giver et urigtigt billede af, hvad der er sket, eller af sin egen tilstand.

Det er vigtigt at skelne mellem forsikringssvig og almindelige fejl eller uagtsomhed. Hvis man uforvarende har misforstået et spørgsmål, er det noget andet end bevidst at vildlede selskabet. Nævnets afgørelser viser, at der ofte er en gråzone mellem grov uagtsomhed og egentlig svig, og at konsekvenserne kan være de samme uanset graden, nemlig at selskabet kan opsige forsikringen med tilbagevirkende kraft og kræve udbetalte erstatninger tilbage.

Sådan vurderer nævnet

Når nævnet skal vurdere, om der er tale om urigtige oplysninger af betydning, ser det først på, om oplysningerne faktisk var forkerte, og dernæst på, om det havde betydning for selskabets beslutning om at tegne forsikringen eller fastsætte prisen. I flere sager har nævnet lagt vægt på, om selskabet kan bevise, at det ikke ville have tegnet forsikringen eller ville have tegnet den på andre vilkår, hvis de korrekte oplysninger havde været kendt (AFI 99309, AFI 100981).

Nævnet lægger også vægt på, hvor klart selskabets spørgsmål var formuleret. I en sag om hundeforsikring fandt nævnet, at spørgsmålet om skadeshistorik var formuleret klart nok til, at klageren burde have forstået, at det omfattede alle hunde, ikke kun dem der blev forsikret (AFI 100981). Omvendt har nævnet givet klager medhold, hvor der var tvivl om, hvorvidt tidligere telefoniske henvendelser overhovedet udgjorde egentlige skadesanmeldelser, og dermed om oplysningerne faktisk var forkerte (AFI 98755).

Et andet centralt punkt er tidsmæssig sammenhæng mellem skade og tegning. I en sag om en bilforsikring undersøgte nævnet grundigt, om skaden var sket før eller efter forsikringen blev tegnet, fordi en skade tegnet efter at uheldet var sket, ville udgøre svig (AFI 102206). Her lagde nævnet vægt på konkrete omstændigheder som tidspunktet for opkaldet og tidligere afvisninger af dækning.

Nævnet ser desuden på selskabets egen adfærd. Hvis selskabet alligevel ville have accepteret kunden med de korrekte oplysninger, kan en opsigelse med tilbagevirkende kraft være uberettiget, selv hvis der faktisk var afgivet forkerte oplysninger (AFI 98813).

Dette bør du være opmærksom på

Det er afgørende at svare præcist og fuldstændigt på selskabets spørgsmål ved tegning, og at give et retvisende billede ved en skadesanmeldelse. Hvis der senere viser sig uoverensstemmelser mellem det oplyste og den faktiske situation, kan selskabet undersøge sagen grundigt, herunder indhente oplysninger fra tidligere selskaber eller offentligt tilgængeligt materiale. Konsekvenserne af forsikringssvig eller urigtige oplysninger kan være alvorlige og omfatte både opsigelse af forsikringen og krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte erstatninger.

Emne: Bilforsikring, Indboforsikring, Husforsikring

Eksempel

I en sag om familieforsikring havde en kvinde ved tegningen oplyst, at hun ikke havde haft skader de seneste tre år, selv om hun faktisk havde anmeldt syv skader i perioden. Da hun senere anmeldte flere nye skader, opsagde selskabet forsikringen med tilbagevirkende kraft og krævede tidligere udbetalte erstatninger tilbage. Nævnet fandt, at oplysningerne var afgivet uagtsomt, og at selskabet havde bevist, at det ikke ville have tegnet forsikringen på de rigtige oplysninger. Selskabet fik derfor medhold i kravet om tilbagebetaling (AFI 99309).

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på forsikringssvig og almindelig uagtsomhed?

Forsikringssvig forudsætter bevidst vildledning for at opnå en fordel, mens almindelig uagtsomhed handler om, at man uforvarende har givet forkerte oplysninger, for eksempel på grund af en misforståelse. Nævnets afgørelser viser, at begge dele kan have alvorlige konsekvenser, men at graden af bevidsthed kan have betydning for, hvordan sagen vurderes, og om selskabet kan bevise, at oplysningerne reelt var urigtige og havde betydning.

Kan et selskab altid opsige en forsikring, hvis der er givet forkerte oplysninger?

Nej. Nævnet har i flere sager fastslået, at selskabet skal kunne bevise, at det ikke ville have tegnet forsikringen eller ville have tegnet den på andre vilkår, hvis de korrekte oplysninger havde foreligget. Hvis selskabet alligevel ville have accepteret kunden, kan en opsigelse med tilbagevirkende kraft være uberettiget, selv om oplysningerne faktisk var forkerte (AFI 98813).

Skal jeg oplyse om alle tidligere skader, selv dem der ikke blev udbetalt?

Det afhænger af, hvordan selskabets spørgsmål er formuleret, og om henvendelsen reelt var en skadesanmeldelse. Nævnet har skelnet mellem almindelige telefoniske forespørgsler om dækning og egentlige skadesanmeldelser. Er spørgsmålet klart formuleret til at omfatte al skadeshistorik, bør du svare fuldstændigt, da uklarhed kan tolkes som uagtsomhed (AFI 98755, AFI 100981).

Kan selskabet kræve tidligere udbetalt erstatning tilbage ved forsikringssvig?

Ja, hvis nævnet finder, at der er afgivet urigtige oplysninger, der havde betydning for selskabets beslutning om at tegne forsikringen, kan selskabet både opsige forsikringen med tilbagevirkende kraft og kræve allerede udbetalte erstatninger tilbagebetalt. Dette fremgår blandt andet af en sag om hundeforsikring og en sag om familieforsikring (AFI 100981, AFI 99309).

Hvordan undersøger selskaberne mistanke om forsikringssvig?

Selskaberne kan indhente oplysninger fra tidligere forsikringsselskaber, undersøge tidsmæssig sammenhæng mellem skade og tegning, og i nogle tilfælde bruge offentligt tilgængeligt materiale som dokumentation. I en sag blev der lagt vægt på videoer og aktiviteter på internettet, der stod i kontrast til det oplyste symptombillede (AFI 94739).

Afgørelser om forsikringssvig

Hele arkivet

Denne tekst er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens på grundlag af de angivne kilder og har gennemgået automatiske kontroller før offentliggørelse. Bylinen «Kvalitetssikret af» betyder, at redaktøren har læst og godkendt teksten. Indholdet er generel information og erstatter ikke juridisk rådgivning i din konkrete sag.

Relaterede begreber