Fortrydelsesret

Hvad det betyder i praksis

Fortrydelsesret betyder, at man som forbruger kan træde tilbage fra en nyindgået forsikringsaftale uden at skulle give nogen begrundelse. Retten følger af forsikringsaftaleloven og gælder typisk, når en forsikring er tegnet på afstand, for eksempel over telefonen eller internettet, hvor man ikke har mødt selskabets rådgiver personligt.

Tanken bag reglen er, at man skal have en betænkningstid, efter man har sagt ja til en forsikring. Hvis man ombestemmer sig inden for fristen, skal selskabet stille en, som om aftalen aldrig var indgået. Man skal altså ikke betale præmie, og selskabet kan ikke gøre krav gældende med henvisning til, at der var indgået en bindende aftale.

En vigtig forudsætning for, at fristen overhovedet begynder at løbe, er at selskabet har givet korrekt information om fortrydelsesretten. Det er ikke nok, at man mundtligt er blevet oplyst om retten under en telefonsamtale. Der skal som udgangspunkt følge skriftlig information på et varigt medium, så man kan gå tilbage og se, hvad der faktisk blev sagt.

Sådan vurderer nævnet

De konkrete sager viser, at det ofte handler om bevis. Nævnet ser på, om selskabet kan dokumentere, at kunden har fået den lovpligtige information om fortrydelsesretten, og hvornår denne information reelt nåede kunden.

I en sag om en økonomisikringsforsikring tegnet i forbindelse med et billån lagde nævnet til grund, at kunden mundtligt var blevet oplyst om fortrydelsesretten under en telefonsamtale, men fordi selskabet ikke kunne bevise, at der efterfølgende var sendt skriftlig information på et varigt medium, var fristen aldrig begyndt at løbe. Kundens senere indsigelser blev derfor sidestillet med en fortrydelse (AFI 98423).

I en anden sag havde en kunde skriftligt meddelt, at han ikke ønskede en nytegnet motorcykelforsikring, men selskabet sendte alligevel police og opkrævning og indberettede senere manglende forsikring til myndighederne. Nævnet fandt, at kunden rettidigt havde benyttet sin fortrydelsesret, og at selskabet derfor ikke kunne opretholde krav baseret på aftalen. Selskabet skulle rette op over for myndigheden og i givet fald selv dække de opståede gebyrer (AFI 99599).

Det, der går igen i sagerne, er altså ikke tvivl om selve retten til at fortryde, men om hvornår og hvordan retten er blevet udnyttet, og om selskabet har opfyldt sin oplysningspligt korrekt. Når dokumentationen for korrekt information mangler, går det typisk ud over selskabet.

Dette bør du være opmærksom på

Hvis du tegner en forsikring over telefonen eller internettet, bør du sikre dig, at du også modtager skriftlig information om fortrydelsesretten, ikke kun en mundtlig besked under samtalen. Gem denne information, så du har den, hvis der senere opstår tvivl.

Hvis du fortryder en aftale, bør du gøre det klart og gerne skriftligt over for selskabet, så der ikke opstår tvivl om, hvorvidt og hvornår du har benyttet din fortrydelsesret. Vær desuden opmærksom på, at fortrydelsesretten gælder den konkrete nytegnede aftale, og at andre gebyrer, for eksempel ved opsigelse af en forsikring man rent faktisk har accepteret og ikke fortrudt rettidigt, kan være gyldige, hvis de fremgår klart af forbrugerinformationen.