Uenighed om erstatning for tab efter fejlagtig rådgivning ved forsikringsskifte

Klager havde indgået en telefonisk aftale om at flytte flere forsikringer, herunder husforsikring, til selskabet. Ved besigtigelsen af ejendommen tog taksatoren en række forbehold, hvilket fik klager til at benytte sin fortrydelsesret på alle forsikringerne. Selskabet erkendte, at der var sket fejlagtig rådgivning i den oprindelige telefonsamtale, idet klager ikke var blevet oplyst om, at husforsikringen krævede en besigtigelse med mulighed for forbehold. Selskabet tilbød derfor at dække rimelige udgifter til et års præmieforhøjelse hos klagers hidtidige forsikringsselskab og udbetalte et mindre beløb herfor. Klager krævede dog et betydeligt større beløb, svarende til den manglende besparelse og forhøjede præmier over en femårig periode. Nævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort et yderligere erstatningsretligt tab ud over det, selskabet allerede havde dækket. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke kunne dokumentere, at fremtidige præmieforhøjelser hos det andet selskab entydigt skyldtes forløbet hos selskabet, og at en prismæssig fordel, man selv vælger at give afkald på ved fortrydelse, ikke uden videre kan betragtes som et økonomisk tab. Sagen illustrerer, at erstatning for rådgivningsfejl forudsætter et dokumenteret tab, og at forventede fremtidige besparelser ikke automatisk anerkendes som erstatningsberettiget tab.