Uenighed om erstatning efter opsigelse af fritidshusforsikring ved skift

Klager krævede erstatning fra sit forsikringsselskab, efter at han i forbindelse med et indtegningsforløb valgte at flytte flere forsikringer til et andet selskab, hvilket medførte en merudgift på 45.558 kroner over seks år. Klager mente, at selskabets håndtering af sagen havde forårsaget dette tab. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at der ikke var handlet ansvarspådragende, og at tabet ikke kunne tilskrives selskabets adfærd. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde handlet i overensstemmelse med god skik, da det uden videre havde meddelt et andet selskab, at klagers fritidshusforsikring skulle opsiges. Alligevel fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet erstatningsansvar, fordi opsigelsen faktisk blev afvist af det andet selskab kort efter, og det derfor ikke var denne opsigelse, der reelt førte til, at klagers daværende fritidshusforsikring ikke kunne fortsætte på samme vilkår. Selskabets uhensigtsmæssige adfærd var derfor ikke årsagen til, at klager senere valgte at flytte sine forsikringer. Sagen illustrerer, at selv om et selskab kan have handlet uhensigtsmæssigt eller i strid med god skik, er det afgørende for erstatningsansvar, at der er en klar årsagsforbindelse mellem fejlen og det påståede tab.