Tvist om manglende isolering af ydervægge afvist fra nævnsbehandling

Sagen angik en klage over afvisning af dækning for manglende efterisolering af ydervægge i en bygning, der oprindeligt var opført i 1927 som lager og værksted og senere ombygget til boliger i 2019. Klager mente, at manglen på isolering burde være dækket af byggeskadeforsikringen. Selskabet afviste dette med henvisning til, at ydervæggene ikke var blevet ombygget i forbindelse med ombygningen til boliger, og at de derfor ikke var omfattet af forsikringens dækningsområde. Selskabet henviste til tegninger og materialelister fra bygherren som dokumentation for dette. Ankenævnet vurderede, at der var en sådan usikkerhed om de faktiske forhold i sagen, at den ikke egnede sig til at blive afgjort af nævnet på det foreliggende skriftlige grundlag. Sagen krævede efter nævnets opfattelse yderligere bevisførelse, som bedst kunne finde sted ved domstolene, hvor parterne har mulighed for at føre vidner og indhente syn og skøn. Nævnet afviste derfor at tage stilling til sagens realitet. Dette illustrerer, at Ankenævnet for Forsikring ikke behandler sager, hvor der er betydelig faktisk tvivl om afgørende forhold, og at sådanne sager i stedet må afgøres ved domstolene.