Afslag på dækning af bilskade efter mistanke om iscenesat påkørsel

Sagen drejede sig om en bilejer, hvis bil ifølge anmeldelsen blev påkørt af en anden bilist, mens den stod parkeret. Selskabet afviste at dække skaden, fordi det fandt, at der var betydelig og berettiget tvivl om, hvorvidt skaden faktisk var opstået ved det anmeldte færdselsuheld. Selskabet pegede blandt andet på, at klager havde afgivet urigtige oplysninger om ikke at kende modparten, at klager og hans ledsager havde givet forskellige forklaringer på, hvorfor de var i området, og at der var forbindelse mellem modpartens bil og en bilforhandler, som klager kendte. Klager bestred dette og mente, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå forsikringssvindel eller en undtagelse fra dækning. Ankenævnet fandt, at sagens omstændigheder var så usædvanlige, og at forklaringerne om hændelsesforløbet var behæftet med så store usikkerheder, at det ikke kunne pålægge selskabet at anerkende, at der var tale om en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det ved kaskoforsikring er den forsikrede, der som udgangspunkt skal kunne dokumentere, at der er sket en dækningsberettiget skade, og at usammenhængende eller modstridende forklaringer kan medføre afslag, selv uden direkte bevis for svindel.