Hvad sker der, hvis jeg har oplyst forkert, hvem der er fast bruger af bilen?

Kort svar

Hvis du har oplyst forkerte eller mangelfulde oplysninger om, hvem der er fast bruger af bilen, kan forsikringsselskabet nedsætte erstatningen forholdsmæssigt. Det kaldes pro rata erstatning og følger af forsikringsaftalelovens §§ 6 og 7. Erstatningen sættes ned i forhold til, hvad præmien ville have været, hvis de rigtige brugeroplysninger var givet. Ankenævnet for Forsikring har i en række sager givet selskaberne medhold i netop dette, typisk hvor et hjemmeboende barn reelt var bilens faste bruger (AFI 98316, AFI 98985, AFI 104891, AFI 103264).

Sådan vurderer nævnet

Nævnet starter med at afgøre, om den person, selskabet peger på, faktisk må anses for fast bruger af bilen. Her har nævnet blandt andet henvist til registreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, hvor "bruger" er en person, der er forskellig fra ejeren, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere (AFI 103264, AFI 98822).

Derefter ser nævnet på, om selskabet ville have krævet en højere præmie, hvis de rigtige oplysninger var givet ved tegningen. Er svaret ja, mangler der præmie, og erstatningen kan opgøres forholdsmæssigt.

Endelig vurderer nævnet, om du kan bebrejdes fejlen. Nævnet har flere gange udtalt, at det er almindeligt kendt, at prisen på en bilforsikring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger, og at man derfor burde have oplyst, at barnet var bruger (AFI 98316). I flere sager er undladelsen anset for groft uagtsom (AFI 98288, AFI 98985, AFI 104891).

Beviset føres ofte med indicier. Nævnet har lagt vægt på, at barnet brugte bilen til og fra studie eller skole, at husstanden i forvejen havde flere biler, at barnet var kontaktperson på værkstedet, at barnet selv anmeldte skaden og spurgte til erstatningsudbetalingen, at barnet omtalte bilen som sin egen, at barnet havde betalt for reparationer og ekstraudstyr, at barnet tidligere havde stået som ejer eller havde indhentet forsikringstilbud på bilen, og at ejeren ikke kunne svare på basale ting som kilometerstand eller hvor bilen var købt (AFI 98288, AFI 98822, AFI 104891, AFI 103264).

Eksempel fra praksis

I en sag blev en bil totalskadet, mens klagers barn kørte i den. Selskabet opgjorde erstatningen pro rata, fordi barnet var fast bruger. Klager mente, at hun havde givet assurandøren korrekte oplysninger, og at hun kun var rådet til at tegne dækning for ung bilist. Nævnet fandt, at barnet måtte anses for fast bruger, at præmien ville have været højere med de rigtige oplysninger, og at klager ikke havde bevist fejlagtig rådgivning. Selskabet fik medhold (AFI 98316).

I en anden sag blev både kaskoskaden på egen bil og modpartens ansvarsskade behandlet pro rata, så kunden endte med en regning fra selskabet i stedet for en udbetaling. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet både nedsatte kaskoerstatningen og rejste krav vedrørende ansvarsdelen (AFI 98985).

Omvendt fik en kunde fuldt medhold, fordi selskabets egen rådgiver pr. mail havde fraveget brugerbegrebet og skrevet, at barnet ikke skulle registreres som bruger, medmindre barnet var primær bruger. Så skulle selskabet bevise, at barnet var primær bruger, og det lykkedes ikke. Selskabet skulle udbetale fuld erstatning og frafalde sit regreskrav (AFI 98822).

En kunde fik også delvist medhold i en sag om selve beregningen. Nævnet slog fast, at pro rata beregningen skal tage udgangspunkt i forholdene på skadetidspunktet, at selvrisikoen skal trækkes fra skadebeløbet, før beregningen laves, og at det er summen af kasko og ansvarspræmien, ikke tilvalgsdækningerne, der danner grundlag. Selskabet skulle regne om (AFI 98288).

Hvornår selskabet vinder, og hvornår kunden vinder

Selskabet vinder typisk, når der er flere sammenfaldende indicier på, at en anden end den registrerede bruger reelt disponerede over bilen i det daglige, og når kunden ikke kan dokumentere, at selskabet blev oplyst korrekt ved tegningen (AFI 98316, AFI 98985, AFI 103264, AFI 104891).

Kunden vinder, når selskabets bevis ikke rækker, eller når selskabets egen rådgivning har flyttet målestokken, så selskabet selv skal løfte bevisbyrden for, at barnet var primær bruger (AFI 98822). Kunden kan også få rettet fejl i selve beregningen, selv om selve nedsættelsen står ved magt (AFI 98288).

Et beslægtet punkt er samarbejde og bevis. I sager, hvor kunden ikke vil medvirke til selskabets undersøgelser eller ikke kan bevise, at der overhovedet er sket en dækket skade, afvises kravet helt (AFI 102876, AFI 94455). Det illustrerer, at åbenhed over for selskabet ofte er afgørende for udfaldet.

Sådan klager du

Klag først skriftligt til selskabets klageansvarlige og bed om en begrundet afgørelse med den beregning, selskabet har brugt. Er du fortsat uenig, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring mod et mindre klagegebyr. Vedlæg police, forsikringsbetingelser, selskabets afgørelse og al korrespondance fra tegningstidspunktet, herunder mails og tilbud. Nævnet tager ikke stilling til, om selskabets sagsbehandling har været ubehagelig eller langsommelig som disciplinært spørgsmål, og databeskyttelsesspørgsmål hører under Datatilsynet (AFI 102876).

Råd til dig som forsikringskunde

1. Oplys ærligt, hvem der reelt kører bilen mest, allerede ved tegningen, og opdater policen, hvis brugen ændrer sig.
2. Gem skriftlig dokumentation for, hvad du har oplyst og hvilken rådgivning du har fået, for uden dokumentation falder rådgivningsindsigelsen typisk (AFI 98316, AFI 103264).
3. Vær opmærksom på, at en tilvalgsdækning for ung fører ikke er det samme som at registrere den unge som bruger (AFI 98985, AFI 103264).
4. Kontroller beregningen, hvis selskabet nedsætter erstatningen, herunder tidspunkt, selvrisiko og hvilke præmier der indgår (AFI 98288).
5. Husk, at nedsættelsen også kan ramme modpartens ansvarsskade, så du kan ende med et krav mod dig selv (AFI 98985).