Nedsat erstatning for totalskadet bil grundet forkerte oplysninger om bruger
- Selskab
- Topdanmark
- Lovhenvisninger
- forsikringsaftaleloven § 6, forsikringsaftaleloven § 8, forsikringsaftaleloven § 9
- Stikord
- urigtige oplysninger · pro rata · ejer/bruger · fareforøgelse · selvrisiko
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om pro rata erstatning efter et færdselsuheld, hvor klagers bil blev totalskadet. Selskabet nedsatte erstatningen, fordi klager havde oplyst forkert om, hvem der var fast bruger af bilen, idet klagers barn i realiteten var den primære bruger. Klager bestred dette, men nævnet fandt det bevist, at barnet var bruger, og at selskabet ville have krævet en højere præmie, hvis dette var oplyst korrekt ved tegning. Undladelsen blev anset for groft uagtsom. Nævnet fandt desuden, at den kørte kilometermængde ud over det aftalte udgjorde en fareforøgelse, som også kunne begrunde en pro rata nedsættelse. Selskabet fik derfor overordnet medhold i, at der kunne foretages en nedsættelse, men nævnet slog samtidig fast, at beregningen skulle tage udgangspunkt i forholdene på skadestidspunktet, ikke tegningstidspunktet, og at selvrisiko skulle fratrækkes før beregningen. Det var uklart, om tilvalgsdækninger fejlagtigt var medregnet i beregningsgrundlaget. Selskabet skulle derfor genberegne erstatningen efter de rigtige principper. Sagen viser vigtigheden af at oplyse korrekt om, hvem der faktisk bruger bilen mest, da det direkte påvirker præmien og dækningen ved skade.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over pro-rata erstatning. Klager anmeldte, at hans barn havde været involveret i et færdselsuheld i oktober 2021, hvor klagers bil blev totalskadet. Selskabet udbetalte pro rata erstatning med henvisning til at klager havde afgivet urigtige oplysninger om ejer/bruger forhold, idet barnet var fast bruger af bilen. Klager anførte, at selskabet ikke havde bevist, at han havde afgivet urigtige oplysninger. Selskabet anførte, at klager ikke vidste hvor langt bilen havde kørt på skadestidspunktet, hvilket den primære bruger - inden for rimelighedens grænser - burde vide. Selskabet anførte også til støtte for, at klagers barn var bruger af bilen, at husstanden havde 2 andre biler, og at klager ikke vidste hvor bilen var blevet købt eller hvem sælger var. Nævnet fandt, at klagers barn måtte anses for bruger af bilen, og at selskabet ville have tegnet forsikringen med en højere præmie, hvis de rette brugerforhold var blevet oplyst ved tegning af forsikringen. Efter nævnets opfattelse var det almindeligt kendt, at præmien blev beregnet ud fra brugerens risikooplysninger, hvorfor klager burde have oplyst at barnet var bruger af bilen. Nævnet fandt, at undladelsen heraf kunne tilregnes klager som groft uagtsomt. Nævnet fandt videre, at klagers kørsel ud over det i policen fastsatte antal kilometer måtte anses som fareforøgelse. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde opgjort erstatningen pro rata på dette grundlag. Nævnet fandt, at selskabets afgørelse af 16/3 2022 var meddelt klager uden unødigt ophold, jf. herved forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 8. Nævnet bemærkede, at nævnet i sag 96741 bl.a. havde udtalt, at man ved pro rata beregning, der blev foretaget i medfør af forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 6, stk. 2, skulle tage udgangspunkt i forholdene på skadetidspunktet og ikke forholdene på indtegningstidspunktet. Nævnet henviste til princippet i forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 9, sidste led, hvor det blev fastslået, at selskabet ikke kunne gøre gældende, at urigtig oplysning var givet, hvis forholdet var ophørt med at have betydning for selskabet. I nærværende sag sås selskabet, at have taget udgangspunkt i forholdene på tegningstidspunktet. Ved fareforøgelse fandt nævnet, i overensstemmelse med det som selskabet havde anført, at beregningen ligeledes skulle tage udgangspunkt i forholdene på skadestidspunktet. Hvad angik selvrisiko fandt nævnet, at denne skulle fratrækkes i skadebeløbet forud for, at pro rata beregningen blev foretaget, hvilket selskabet også sås at have gjort. I sag 93685 havde nævnet endvidere udtalt, at det var summen af kasko og ansvarspræmien, men ikke tilvalgsdækningerne, der dannede udgangspunkt for pro rata beregningen. Det fremgik ikke klart af sagen, om tilvalgsdækningerne var udeladt i beregningsgrundlaget. Selskabet skulle derfor foretage en ny beregning af pro rata erstatningen i overensstemmelse med de ovenfor angivne principper og udbetale eventuel yderligere erstatning til klager på dette grundlag. Klager delvist medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
URIGTIGE OPLYSNINGER, AUTOFORSIKRING, EJER/BRUGER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- BilforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om totalskadet bil og afmelding fra Motorregistret
En bilejer klagede over, at selskabet afviste at dække skader på hendes bil, og at selskabet havde afmeldt bilen i Motorregistret, hvilket ville medføre …
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afvist kaskodækning efter påstået sammenstød med rådyr og træ
Sagen handlede om en bilist, der anmeldte en kaskoskade, efter at han angiveligt havde påkørt et træ i et forsøg på at undvige en flok rådyr.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af totalskadet bil efter uheld på landevej
Klager havde anmeldt, at han var kørt galt på en landevej, og krævede dækning fra sin autoforsikring.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Afvist dækning af anmeldt biltyveri efter uoverensstemmelser
En mand anmeldte, at hans bil var blevet stjålet, mens han besøgte et familiemedlem.
- BilforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatningsopgørelse for totalskadet Toyota Verso
En kunde klagede over erstatningen for sin totalskadede Toyota Verso fra 2009 med højt kilometertal.