Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afvist erstatning for totalskadet bil efter påstået påkørsel af autoværn

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102876Medhold til selskabet
Selskab
Tryg Forsikring
Emne
Bilforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 35
Stikord
totalskade · kaskoforsikring · bevisbyrde · forsikringsbegivenhed · medvirken

Hvad sagen handlede om

Klager fik afvist erstatning for en totalskadet bil efter en påstået påkørsel af et autoværn. Selskabet mente, at klager ikke havde bevist, at der forelå en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, og pegede blandt andet på uoverensstemmelser mellem bilens skader og skaderne på autoværnet, tvivl om bilens stelnummer og kilometerstand samt klagers manglende vilje til at give samtykke til yderligere tekniske undersøgelser og oplyse om sin færden forud for uheldet. Klager fastholdt, at han havde dokumentation i form af video og billeder, og bestred selskabets undersøgelser. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå en dækningsberettigende skade. Nævnet afviste også krav om kompensation for brugt tid, men noterede, at selskabet ville dække visse dokumenterede merudgifter samt tilbagebetale præmie fra afmeldingsdatoen. Spørgsmål om databeskyttelse blev henvist til Datatilsynet. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der skal bevise, at en skade er dækningsberettiget, og at manglende medvirken til sagsoplysning kan få afgørende betydning for udfaldet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afvisning på dækning af totalskadet bil. Klager anmeldte den 16/5 2024, at han den 15/5 2024 påkørte et autoværn i sin bil fra 2005. Bilen blev erklæret totalskadet. Bilen havde på skadetidspunktet kørt 188.730 km. ifølge bilens triptæller, og ifølge synsrapport havde bilen i 2016 kørt 432.000 km. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at der var indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed, eller at han havde en lovlig interesse i sagen, jf. forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 35. Klager anførte, at han havde video og fotografier af, at bilen sad fast i autoværnet og vejhjælp forsøgte at få den fri, at han selv tydeligt kunne se, at bilen havde ramt autoværnet, at det var irrelevant, hvor han befandt sig før uheldet, eller hvor han var på vej hen, at selskabets undersøgelser af vejstrækningen var foretaget det forkerte sted mere end 200 meter fra det rigtige skadessted, at bilens kilometerstand blev ændret før klagers og sælgers ejertid, idet en tidligere ejer skiftede til et brugt instrumentbræt uden at justere kilometerstanden, at selskabets samtykkeerklæring til at indhente personlige oplysninger virkede urimelig og ubegrundet, og klager stillede spørgsmålstegn ved, hvem der skulle dække præmieudgifter, imens selskabet behandlede sagen. Selskabet anførte, at klager ikke ville medvirke til at oplyse sagen, idet han ikke ville give samtykke til, at selskabet måtte foretage yderligere undersøgelser i form af en DanCrash-undersøgelse af uheldet og en teknisk undersøgelse af bilen med henblik på at afklare, om den var klonet, at klager ikke ønskede at oplyse om, hvor han havde været, og hvor han skulle hen på skadetidspunktet, at klager ved sin ageren i sagen havde frataget selskabet muligheden for at få afdækket forhold, som havde afgørende betydning for selskabets vurdering af sin dækningspligt, at bilens stelnummer mellem bagsæderne så ud til at være indgraveret fremfor at være slået ind i metallet, og at der ikke kunne findes et stelnummer i bilens motorrum, hvilket man normalvis kunne, at der ved selskabets undersøgelse af skadestedet alene kunne konstateres mindre ridser på autoværnet i højre side i forhold til den oplyste kørselsretning, hvilket ikke stemte overens med de relativt store skader på bilens højre side. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om, at klager ikke havde bevist, at der forelå en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at udbetale kompensation til klager for brugt tid. Nævnet noterede sig, at selskabet ville dække klagers dokumenterede merudgifter til opbevaring af bilens rester i den periode, der lå ud over de fire uger, som selskabet oprindeligt meddelte klager, at det ville tage at behandle klagen. Nævnet forudsatte, at selskabet havde tilbagebetalt præmien fra og med den 27/6 2024, idet det fremgik af motorregisteret, at afmeldingen skete den 26/6 2024, hvor selskabet ikke havde været i risiko efter denne dato. Nævnet bemærkede, at Datatilsynet var rette myndighed i forhold til at afgøre, om selskabet måtte have overtrådt offentligretlige regler på databeskyttelsesområdet. Nævnet havde i øvrigt ikke anledning til at tage stilling til de kritikpunkter af selskabets skadesbehandling, som klager havde fremført, idet nævnet ikke fungerede som en disciplinær klageinstans. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

AUTOFORSIKRING, TOTALSKADE, KASKOFORSIKRING, PRÆMIE, BEVIS, FORSIKRINGSBEGIVENHED

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne