Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om tilbagebetaling af reparation efter kollision i kryds

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 100480Afvist / ikke realitetsbehandlet
Selskab
Storstrøms Forsikring
Emne
Bilforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 22
Stikord
tilbagebetalingskrav · bevisførelse · kollision · afvisning · dancrash

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om et krav om tilbagebetaling af reparationsomkostninger efter en trafikkollision. Klager havde anmeldt, at hun var kørt ind i en anden bil i et kryds, og selskabet gav straks besked om, at reparationen var dækket. Senere blev selskabet kontaktet af modpartens forsikringsselskab, som mistænkte forsikringssvindel, hvorefter selskabet bad om yderligere oplysninger og efterfølgende krævede reparationsomkostningerne samt udgifterne til en teknisk DanCrash-rapport tilbagebetalt. Klager bestred kravet og henviste til, at selskabet allerede havde takseret og godkendt skaden uden forbehold. Selskabet mente, at klager ikke havde bevist, at der var sket en dækningsberettigende skade som anmeldt, og henviste til reglerne om tilbagebetaling af fejlagtigt udbetalte beløb. Nævnets flertal fandt, at det ikke var muligt på det skriftlige grundlag at afgøre, hvem der havde ret, da det ville kræve bevisførelse med parts- og vidneforklaringer, som ikke kunne finde sted i nævnet. Sagen blev derfor afvist efter nævnets vedtægter. Sagen viser, at ankenævnet ikke kan afgøre tvister, der kræver mundtlig bevisførelse, og at sådanne sager i stedet må afgøres ved domstolene.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets tilbagebetalingskrav for reparationsomkostningerne efter kollision. Klager anmeldte den 24/11 2021, at hun i et kryds var kørt ind i højre side på modpartens bil. Klager kom kørende af en sidevej med ubetinget vigepligt, der mundede ud i en tværgående vej, hvor modparten kom kørende fra venstre. Der skete skader på begge biler. Selskabet gav samme dag værkstedet besked om, at reparationen var dækket af forsikringen og kunne påbegyndes. Selskabet blev senere kontaktet af modpartens forsikringsselskab, der mistænkte forsikringssvindel. Selskabet bad i e-mail af 12/1 2022 klager om yderligere oplysninger om det anmeldte sammenstød. Selskabet rykkede i e-mail af 14/2 2022 for svar og varslede, at selskabet ville kræve reparationsomkostningerne tilbagebetalt. Klager svarede den 15/2 2022, hvorefter selskabetrettede tilbagebetalingskrav på reparationsomkostningerne mod klager. Selskabet fik den 2/9 2022 udarbejdet DanCrash-rapport. Selskabet rettede herefter krav mod klager om også at dække selskabets omkostninger til DanCrash. Klager anførte, at der sprogligt set kunne være visse unøjagtigheder i relation til klagers oplysninger om sne, at selskabet ikke kunne kræve reparationsomkostningerne tilbagebetalt, at selskabet selv havde takseret skaden og givet meddelelse om dækning uden forbehold, og opfordrede selskabet til at medvirke til oplysning af sagen ved at udlevere modpartens kontaktoplysninger, så klager kunne indhente en udtalelse fra modparten vedrørende hændelsesforløbet. Selskabet anførte, at klager ikke havde bevist, at der var sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabet anførte, at selskabet indledningsvist dækkede reparationen af klagers bil, idet skadesanmeldelsen indikerede, at der var sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed, at selskabet efterfølgende fandt ud af, at kollisionen ikke kunne være sket som anmeldt, at selskabet havde rettet tilbagebetalingskravet efter principperne i forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 22, at selskabet var berettiget til at få dækket udgifterne til udarbejdelse af DanCrash-rapporten, der havde været et adækvat og nødvendigt led i skadebehandlingen, at der under en ankenævnssag ikke var hjemmel til at udlevere oplysninger om modparten, at ankenævnssagen oprindeligt var anlagt som retssag og tilbagekaldt af klager til nævnsbehandling og at vidneførsel eller udlevering af modpartens oplysninger kunne ske under en eventuel ny retssag. Nævnets flertal fandt, at det ikke var muligt på skriftligt grundlag at afgøre, hvem der havde ret ud fra de oplysninger, der var i sagen. Det ville kræve en bevisførelse, der ikke kunne ske for nævnet. I givet fald måtte bevisførelsen ske ved domstolene, hvor der blandt andet kunne afgives partsforklaring og afhøres vidner. Det fulgte herefter af vedtægternes xxxPARAGRAPHxxx 4, stk. 1, at nævnet måtte afvise at afgøre sagen. xxxPARAGRAPHxxx 4 sag afvist.

Resultat

PARAGRAF 4

Søgeord

AUTOFORSIKRING, KASKOFORSIKRING, CONDICTIO INDEBITI, SAGSBEHANDLING, FÆRDSELSSKADE, GOD TRO, NÆVNETS VEDTÆGTER, OPLYSNINGSPLIGT, ERSTATNINGSANSVAR

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne