Ankenævnet

Hvad det betyder i praksis

Ankenævnet for Forsikring er et privat, uvildigt klagenævn. Her kan forbrugere klage over deres forsikringsselskab uden at skulle føre en retssag ved domstolene. Nævnet behandler typisk klager over afslag på dækning, uenighed om erstatningens størrelse, opsigelse af en forsikring eller selskabets rådgivning ved tegning.

Nævnet træffer afgørelser på skriftligt grundlag. Det betyder, at parterne indsender dokumenter, forklaringer og bilag, men der afholdes ikke mundtlige retsmøder med afhøring af vidner, som man kender det fra domstolene. Denne arbejdsform gør nævnet hurtigt og gratis eller billigt for forbrugeren, men den sætter også en grænse for, hvilke sager nævnet kan afgøre.

Afgørelserne kan gå klageren imod, give klageren medhold, eller ende med at nævnet slet ikke behandler sagens realitet, fordi den afvises efter nævnets vedtægter. En afvisning betyder ikke, at klager har uret. Det betyder blot, at sagen ikke egner sig til at blive afgjort på skriftligt grundlag, og at parterne i stedet må gå til domstolene, hvis de ønsker en afgørelse.

Sådan vurderer nævnet

De konkrete sager viser nogle klare mønstre i, hvordan nævnet arbejder. For det første tager nævnet altid først stilling til, om det overhovedet har kompetence til at behandle sagen. I en sag om en afdød forsikringstagers indbo fandt nævnet, at en arving havde ret til at føre sagen videre, fordi dødsboskifteloven giver arvinger denne ret også over for klagenævn (AFI 98853). Omvendt afviste nævnet at behandle et krav om personskade efter færdselsloven, fordi kravet ikke udsprang af selve forsikringsaftalen (AFI 94787).

For det andet afviser nævnet sager, hvor bevisførelsen kræver mere end skriftligt materiale. I en sag om ejerskifteforsikring fandt nævnet, at komplicerede byggetekniske spørgsmål krævede syn og skøn med mulighed for mundtlig uddybning, hvilket ikke kan lade sig gøre i nævnet (AFI 101750). Tilsvarende blev en sag om en stjålet kuffert afvist, fordi ejerskabet til genstandene krævede parts- og vidneforklaringer (AFI 102775).

For det tredje lægger nævnet vægt på dokumentation og på, om selskabet har levet op til sine forpligtelser, blandt andet reglerne om god forsikringsskik og krav- og behovsafklaring ved tegning. I en sag om et indbrud fandt nævnet, at selskabets rådgiver ikke havde afklaret kundens behov tilstrækkeligt ved indtegningen af forsikringen, hvilket gav klager medhold i et højere erstatningsbeløb (AFI 100174). I en sag om en tandforsikring greb nævnet ind over for et gebyr, der reelt ville sætte forbrugerens lovbestemte opsigelsesret ud af kraft (AFI 100461).

Endelig viser sagerne, at nævnet ofte indhenter branchekutymer eller responsumudtalelser for at afklare, hvad der er normal praksis i forsikringsbranchen, før det tager stilling til, om et selskab har handlet i strid med god skik (AFI 95063).

Dette bør du være opmærksom på

Hvis du overvejer at klage til Ankenævnet for Forsikring, er det vigtigt at have din dokumentation i orden. Nævnet kan ikke afhøre vidner eller indhente mundtlige forklaringer, så jo mere klart en sag kan belyses ved skriftligt materiale, jo bedre egner den sig til nævnsbehandling.

Du bør også være opmærksom på, at nævnet ikke kan behandle alle typer krav mod dit forsikringsselskab. Krav, der ikke udspringer af selve forsikringsaftalen, eller sager med betydelig faktisk uenighed, kan blive afvist eller henvist til domstolene.

Endelig viser flere sager, at rettidig kommunikation med dit selskab har stor betydning. Hold selskabet orienteret om relevante hændelser, og reager på rykkere og opsigelser i tide, da manglende reaktion kan få afgørende betydning for udfaldet af en senere klage.