Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på dækning af stjålet kuffert med tøj købt via virksomhed

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102775Afvist / ikke realitetsbehandlet
Selskab
Eir Försäkring v/EasySure
Emne
Indboforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
101.337,13 DKK
Lovhenvisninger
vedtægternes § 4, stk. 3, nr. 3
Stikord
tyveri · dokumentation · ejerskab · erhverv · kuffert

Hvad sagen handlede om

Klager fik stjålet en kuffert med tøj og opgjorde sit krav til over 100.000 kroner. Han fremlagde fakturaer som dokumentation, men disse var stilet til hans to virksomheder, hvilket gav selskabet anledning til at afvise dækning, da indboforsikringen ikke dækker erhvervsmæssige genstande. Klager forklarede, at tøjet var købt privat fra en tidligere fælles konto, at hans initialer var indbroderet i tøjet, og at det var brugt til private formål, men han kunne ikke fremlægge kontoudskrifter som yderligere dokumentation. Selskabet mente, at fakturaernes udstedelse til virksomhederne skabte tvivl om det egentlige ejerskab, og at klager burde kunne dokumentere, at købene var sket privat. Ankenævnet fandt, at det ikke var muligt at afgøre sagen på det skriftlige grundlag alene, da det ville kræve en mere omfattende bevisførelse med parts- og vidneforklaringer, som ikke kunne foretages for nævnet. Sagen blev derfor afvist efter nævnets vedtægter. Sagen viser, at det kan være afgørende at kunne dokumentere privat ejerskab klart, især når fakturaer og andre dokumenter peger i retning af erhvervsmæssig anvendelse, og at komplicerede bevisspørgsmål om ejerskab ofte må afgøres ved domstolene i stedet for af ankenævnet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på dækning af stjålet kuffert med tøj. Klager fik stjålet en kuffert og opgjorde sit krav for stjålne jakkesæt og øvrigt tøj til 101.337,13 kr. Klager fremlagde fakturaer for sit krav stilet til sine to virksomheder. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forsikringen ikke dækkede erhvervsmæssige genstande. Klager anførte, at han havde dokumenteret sit ejerskab med fakturaer og vurdering fra SKAT, at leveringsadressen på fakturaerne var irrelevant i forhold til at vurdere ejerskab, at tøjet var købt fra en daværende fælles konto, som var overdraget fra fælles til en anden ejer, at kontoudskrifter ikke måtte deles uden den anden parts tilladelse, at hans tidligere revisor havde bekræftet, at købene var håndteret i klagers private regnskab, at klagers initialer var i tøjet, at tøjet er brugt til private arrangementer, at nogle af fakturaerne var udstedt efter en af virksomhederne gik konkurs, og at opsigelsen virkede som en hævnaktion. Selskabet anførte, at klager ikke havde dokumenteret, at købene var sket privat og dermed omfattet af klagers private indboforsikring, at fakturaerne var stilet til klagers to erhvervsvirksomheder, at fakturaerne skabte tvivl om det faktiske ejerskab af det stjålne tøj, at klager derfor skulle fremlægge kontoudskrifter som dokumentation for, at de enkelte køb var fortaget fra klagers private bankkonto, at banker havde pligt til at opbevare kontoudtog i 5 år, at selskabet ikke havde mulighed for at verificere identiteten på tidligere revisor og CFO på grund af nævnets anonymiseringsregler, at virksomhed 2's konkurs ikke dokumenterede, at tøjet var købt privat, at bogstavrækken i klagers initialer, som sås indbroderet i noget af tøjet, også indgik i virksomhedernes navne, og at opsigelsen var sket i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Nævnet fandt, at det ikke var muligt på skriftligt grundlag at afgøre, hvem der havde ret ud fra de oplysninger, der var i sagen. Det ville kræve en bevisførelse, der ikke kunne ske for nævnet. I givet fald måtte bevisførelsen ske ved domstolene, hvor der kunne afgives partsforklaring og afhøres vidner, herunder klagers tidligere revisor, og hvor klagers enkelte krav ville kunne være genstand for en mere indgående bevisførelse i form af eksempelvis bankdokumentation. Det fulgte herefter af vedtægternes xxxPARAGRAPHxxx 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet måtte afvise at afgøre sagen. Sag afvist xxxPARAGRAPHxxx 4.

Resultat

PARAGRAF 4

Søgeord

DOKUMENTATION, FAMILIEFORSIKRING, TYVERI, INDBO, ERHVERV

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne