Krav om erstatning for familiens angst efter solouheld på vej

Sagen omhandlede en klage over en række forhold i forbindelse med et solouheld, hvor klager kørte i et hul med sin bil. Klager mente, at selskabet havde svigtet ved ikke at sørge for transport hjem til familien, hvilket medførte, at de måtte køre hjem i den skadede bil, hvor mærkelige lyde og røg skræmte klagers mand og børn. Klager krævede erstatning for psykisk skade hos familien samt yderligere erstatning for bilen. Nævnet fandt, at krav om personskade efter færdselslovens regler om motoransvar ikke kunne behandles ved nævnet, da det ikke udsprang af en forsikringsaftale. Da klager ikke havde anmeldt en eventuel personskade eller fremlagt dokumentation, kunne nævnet heller ikke tage stilling til et krav under førerulykkesforsikringen. Nævnet fandt desuden, at der ikke var bevis for fejl i selskabets håndtering, som kunne føre til erstatningsansvar for psykisk skade. Selskabets udbetaling af 15.000 kr. for totalskaden samt opkrævning af gebyr for forkortet opsigelse blev også godkendt. Sagen illustrerer, at nævnet har begrænset kompetence i sager, der handler om krav uden for kontraktforhold, og at dokumentation er afgørende for at kunne gøre krav gældende.