Tab af erhvervsevne

Hvad det betyder i praksis

Tab af erhvervsevne betyder, at en person på grund af sygdom eller skade får varigt nedsat evne til at forsørge sig selv gennem arbejde. Begrebet bruges typisk i forbindelse med pensionsordninger og forsikringer, hvor der er knyttet en dækning til, at man kan få udbetalt en ydelse, hvis erhvervsevnen er nedsat i et bestemt omfang, ofte med mindst halvdelen.

Mange sager starter med, at en person bliver sygemeldt og modtager en midlertidig ydelse fra sit pensionsselskab, mens tilstanden undersøges nærmere. Når helbredstilstanden har stabiliseret sig, går selskabet ofte over til at foretage en generel vurdering af erhvervsevnen. Her ser man ikke længere kun på, om personen kan passe sit hidtidige job, men på om personen kan udføre arbejde på det brede arbejdsmarked, eventuelt med skånehensyn.

Det er denne overgang fra midlertidig til generel vurdering, som går igen i mange sager for Ankenævnet for Forsikring, og som ofte er det springende punkt i tvisten mellem klager og selskab.

Sådan vurderer nævnet

I de sager, der er behandlet, lægger nævnet gennemgående vægt på, om selskabet har været berettiget til at overgå fra en midlertidig til en generel vurdering af erhvervsevnen. Dette accepteres typisk, når de lægelige oplysninger viser, at tilstanden har stabiliseret sig (AFI 100822, AFI 99640).

Når den generelle vurdering skal foretages, er det klager, der skal bevise, at erhvervsevnen er varigt nedsat i det krævede omfang. I flere sager har nævnet fundet, at klager ikke har løftet denne bevisbyrde, blandt andet fordi de lægelige akter viste forbedring, eller fordi der var misforhold mellem objektive fund og de oplevede gener (AFI 95254, AFI 103659, AFI 103113).

Et gennemgående tema er, at uddannelse og tidligere arbejdsniveau har betydning for vurderingen. Personer med lang uddannelse og krævende stillinger kan ikke uden videre sammenlignes med personer uden nævneværdige uddannelsesmæssige kompetencer, når det skal vurderes, om de kan varetage andet arbejde på det brede arbejdsmarked (AFI 101939, AFI 102150, AFI 102133).

Det fremgår også, at tilkendelse af offentlig førtidspension eller seniorpension ikke automatisk medfører ret til udbetaling fra en privat forsikring, fordi vurderingsgrundlagene er forskellige (AFI 99073, AFI 103659). Omvendt kan fortsat erhvervsmæssig aktivitet, for eksempel i egen virksomhed, tale imod et betydeligt erhvervsevnetab, selv hvis klager oplever store subjektive gener (AFI 103113).

Endelig viser en sag, at forældelsesregler kan begrænse, hvor langt tilbage i tid der kan udbetales erstatning, selv hvor erhvervsevnetabet i øvrigt anerkendes (AFI 102133).

Dette bør du være opmærksom på

Hvis du søger om dækning ved tab af erhvervsevne, er det vigtigt at være opmærksom på, at vurderingen ændrer karakter, når din tilstand anses for stabiliseret. Fra det tidspunkt handler det ikke længere kun om, hvorvidt du kan udføre dit hidtidige arbejde, men om du kan arbejde på det brede arbejdsmarked, eventuelt i en anden stilling og med skånehensyn.

Det er dig som forsikringstager, der skal dokumentere omfanget af dine gener og deres betydning for din arbejdsevne. Lægelige oplysninger, eventuelle arbejdsprøvninger og din uddannelsesmæssige baggrund indgår alle i denne vurdering.

Det er også værd at huske, at afgørelser om offentlig pension og forsikringsmæssige afgørelser om erhvervsevnetab bygger på forskellige kriterier, og at den ene ikke automatisk fører til den anden.