Delvis medhold i sag om erhvervsevnetab ved rygskade, dele forældet

Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende med akademisk uddannelse, som havde søgt om udbetaling fra en forsikring, der dækker nedsat erhvervsevne til 1/3. Han havde i mange år haft rygsmerter og knægener og blev delvist sygemeldt i 2016, men anmeldte først dette til selskabet i 2022. Selskabet anerkendte delvist kravet fra 2019, men klager mente, at nedsættelsen af erhvervsevnen berettigede til yderligere dækning. Nævnet gav klager medhold i, at hans erhvervsevne var nedsat til mindst 1/3, men fandt samtidig, at krav forfaldet mere end tre år før sagen blev indbragt for nævnet var forældet. Selskabet skulle derfor genoptage sagen og udbetale i overensstemmelse med aftalen for den ikke-forældede periode. Nævnet lagde vægt på klagers betydelige helbredsmæssige begrænsninger og omfattende skånehensyn, og på at en kortvarig virksomhedspraktik på 15 timer om ugen ikke ændrede vurderingen, da klager virkede smerteforpint og havde nedsat koncentration. Nævnet understregede desuden, at erhvervsevnetabet skulle vurderes i forhold til personer med tilsvarende uddannelse og ansvar, ikke ufaglærte. Sagen viser, at forældelsesfrister kan begrænse krav selv ved anerkendt nedsat erhvervsevne, og at uddannelsesniveau har betydning for vurderingen.