Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse

Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en diagnose med Aspergers syndrom. Hun blev efterhånden tilkendt fastholdelsesfleksjob og arbejdede til sidst 16 timer om ugen. Selskabet afviste dækning, fordi hendes erhvervsevne ikke var dokumenteret nedsat med mindst halvdelen. Nævnet var enig med selskabet og lagde vægt på, at der kun var begrænsede objektive fund, og at de beskrevne skånehensyn alene bestod i nedsat arbejdstid. Nævnet pointerede, at klager tidligere havde kunnet gennemføre en uddannelse og arbejde fuld tid, og at der ikke var dokumentation for en helbredsmæssig forværring, der kunne forklare den lave arbejdstid. Da klager arbejdede med fuld effektivitet på 16 timer, ville en beskeden forøgelse af arbejdstiden bringe hende op på halv tid, og der var ikke grundlag for at anse en sådan forøgelse for udelukket. Sagen viser, at det ikke er tilstrækkeligt at have en diagnose for at få erhvervsevnetabsdækning. Der skal foreligge konkret dokumentation for, at den nedsatte arbejdstid skyldes helbredsmæssige forhold, og gerne en vis afprøvning af arbejdsevnen på det ordinære arbejdsmarked.