Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetab efter PTSD, skizofreni og fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 105144Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · psykisk lidelse · bevis · arbejdsprøvning

Hvad sagen handlede om

Klager var diagnosticeret med PTSD og senere skizofreni, blev sygemeldt og opsagde sit arbejde. Hun gennemførte en virksomhedspraktik og blev efterfølgende tilkendt fleksjob med nedsat timetal. Selskabet afviste dækning for tab af erhvervsevne, fordi hendes generelle erhvervsevne efter selskabets vurdering ikke var nedsat med mindst halvdelen i den periode, hvor forsikringen var i kraft. Nævnet fandt det ikke kritisabelt, at selskabet gik direkte til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da tilstanden var stabiliseret. Efter en gennemgang af de lægelige og kommunale oplysninger fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat med halvdelen i den relevante periode. Nævnet lagde vægt på, at lidelserne ikke var nyopståede, at hun tidligere havde kunnet arbejde fuld tid, at hun i praktikken arbejdede 15 timer om ugen uden yderligere optrapning, og at der ifølge rehabiliteringsteamet var udviklingsmuligheder. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise et erhvervsevnetab, og at graden af arbejdsprøvning og de faktiske arbejdstimer i en praktikperiode kan have stor betydning for, om beviskravet anses for opfyldt.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på dækning ved tab af erhvervsevne. Klager var i 2019 diagnosticeret med PTSD og i 2020 diagnosticeret med skizofreni. Den 29/9 2023 blev klager sygemeldt og klager opsagde i denne forbindelse sit arbejde. Fra 1/5 2024 til 31/12 2024 gennemførte klager en virksomhedspraktik på 15 timer ugentligt, og klager blev tilkendt fleksjob og ansat i et fleksjob med 10 timer om ugen. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen i perioden 29/9 2023 til 1/2 2024, hvor forsikringen ophørte. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet var overgået direkte til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne efter den 29/9 2023 og inden den 1/2 2024, hvor forsikringen ophørte, var nedsat med halvdelen. Nævnet lagde vægt på, at der i de kommunale og lægelige oplysninger ikke blev beskrevet helbredsgener uforenelige med varetagelsen af et erhverv på mindst halv tid. Nævnet lagde vægt på, at klagers lidelser ikke var nyopståede, og at klager tidligere havde kunne bestride fuldtidsarbejde. Nævnet lagde vægt på, at klager i virksomhedspraktik havde arbejdet 15 timer om ugen, og at der ikke var forsøgt yderlig optrapning. Nævnet lagde også vægt på, at arbejdsopgaverne i klagers praktik ikke var fuldt forenelig med klagers skånehensyn, og at rehabiliteringsteamet havde vurderet, at der var udviklingsmuligheder. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, PSYKISK LIDELSE, KOGNITIVE SYMPTOMER, ARBEJDSPRØVNING, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne