Afslag på erhvervsevnetab efter PTSD, skizofreni og fleksjob

Klager var diagnosticeret med PTSD og senere skizofreni, blev sygemeldt og opsagde sit arbejde. Hun gennemførte en virksomhedspraktik og blev efterfølgende tilkendt fleksjob med nedsat timetal. Selskabet afviste dækning for tab af erhvervsevne, fordi hendes generelle erhvervsevne efter selskabets vurdering ikke var nedsat med mindst halvdelen i den periode, hvor forsikringen var i kraft. Nævnet fandt det ikke kritisabelt, at selskabet gik direkte til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da tilstanden var stabiliseret. Efter en gennemgang af de lægelige og kommunale oplysninger fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat med halvdelen i den relevante periode. Nævnet lagde vægt på, at lidelserne ikke var nyopståede, at hun tidligere havde kunnet arbejde fuld tid, at hun i praktikken arbejdede 15 timer om ugen uden yderligere optrapning, og at der ifølge rehabiliteringsteamet var udviklingsmuligheder. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise et erhvervsevnetab, og at graden af arbejdsprøvning og de faktiske arbejdstimer i en praktikperiode kan have stor betydning for, om beviskravet anses for opfyldt.