Ophør af erhvervsevnedækning efter psykisk lidelse og førtidspension

Sagen handlede om en klager med en lang videregående uddannelse, som blev sygemeldt efter en belastningsreaktion i forbindelse med tab af et barn, og som senere fik diagnosticeret Aspergers syndrom og ADD. Efter en fratrædelsesaftale og flere virksomhedspraktikker blev han til sidst tilkendt førtidspension. Selskabet havde ydet præmiefritagelse og midlertidige ydelser i en periode, men overgik derefter til en vurdering af hans generelle erhvervsevne og fandt, at den ikke var nedsat i tilstrækkelig grad til fortsat dækning. Ankenævnet var enig i, at selskabet var berettiget til denne overgang, og fandt, at klager ikke havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger ikke beskrev gener, der var uforenelige med arbejde på halv tid med relevante skånehensyn, og bemærkede, at diagnoserne var medfødte, men at klager alligevel havde kunnet gennemføre en lang uddannelse og arbejde i mange år. Nævnet påpegede desuden, at tilkendelse af førtidspension sker efter andre og bredere kriterier end en forsikringsmæssig vurdering af erhvervsevnetab. Sagen viser, at en offentlig førtidspension ikke automatisk medfører ret til udbetaling fra en privat forsikring, da vurderingsgrundlagene er forskellige.