Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Ophør af erhvervsevnedækning efter psykisk lidelse og førtidspension

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 99073Medhold til selskabet
Selskab
Danica Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · psykisk lidelse · førtidspension · skånehensyn · fratrædelse

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en klager med en lang videregående uddannelse, som blev sygemeldt efter en belastningsreaktion i forbindelse med tab af et barn, og som senere fik diagnosticeret Aspergers syndrom og ADD. Efter en fratrædelsesaftale og flere virksomhedspraktikker blev han til sidst tilkendt førtidspension. Selskabet havde ydet præmiefritagelse og midlertidige ydelser i en periode, men overgik derefter til en vurdering af hans generelle erhvervsevne og fandt, at den ikke var nedsat i tilstrækkelig grad til fortsat dækning. Ankenævnet var enig i, at selskabet var berettiget til denne overgang, og fandt, at klager ikke havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger ikke beskrev gener, der var uforenelige med arbejde på halv tid med relevante skånehensyn, og bemærkede, at diagnoserne var medfødte, men at klager alligevel havde kunnet gennemføre en lang uddannelse og arbejde i mange år. Nævnet påpegede desuden, at tilkendelse af førtidspension sker efter andre og bredere kriterier end en forsikringsmæssig vurdering af erhvervsevnetab. Sagen viser, at en offentlig førtidspension ikke automatisk medfører ret til udbetaling fra en privat forsikring, da vurderingsgrundlagene er forskellige.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne. Klager, som havde en lang videregående uddannelse, blev sygemeldt grundet en belastningsreaktion efter at have mistet sit barn. Han fik efterfølgende en depression. Han blev tilbudt en fratrædelsesaftale den 31/1 2019 og modtog fuld løn frem til den 31/7 2019. Klager var i virksomhedspraktik i perioden fra den 16/9 2019 til den 5/3 2020 og fra 28/9 2000 til den 11/12 2020. Han arbejdede maksimalt 9 timer om ugen. Klager fik i efteråret 2021 stillet diagnoserne Aspergers syndrom og ADD. Den 18/8 2022 blev klager indstillet til et nyt jobafklaringsforløb. Det lykkedes ikke at finde en praktikplads. Ved afgørelse af 3/6 2024 blev klager tilkendt førtidspension med virkning fra den 1/7 2024 og med revision om 5 år. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser og ydede præmiefritagelse fra den 30/7 2019 til den 1/9 2021, hvor selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede ikke var nedsat i dækningsberettigende grad. Klager ønskede fortsat dækning ved tab af erhvervsevne fra den 1/9 2021. Klager ønskede også dækning af advokatomkostninger. Klagers forsikring gav ret til løbende udbetaling af den fulde årlige ydelse og præmiefritagelse, hvis klagers erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, som følge af sygdom eller ulykke. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne pr. 1/9 2021. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne efter den 1/9 2021 var varigt nedsat med halvdelen. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager havde skånehensyn i form af nedsat tid, pauser efter behov, intet tidspres, ingen stressende arbejdsopgaver, ingen ansvar, afgrænsede arbejdsopgaver, fast struktur, fast kontaktperson og et roligt arbejdsmiljø. Nævnet lagde også vægt på sagens lægelige og kommunale oplysninger, hvor der ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter nævnets vurdering var uforenelige med varetagelsen af et relevant job på halv tid, hvis der i jobfunktionen blev taget behørigt hensyn til klagers skånehensyn. Det fremgik, at klager den 19/6 2020 ikke længere havde depressive symptomer, og at klager den 4/12 2021 var præget af træk forenelige med Aspergers syndrom og en dekompensation efter tabet af sit barn ca. 4 år tidligere. Klager viste ikke tegn på posttraumatisk belastningstilstand, var ikke depressiv og havde ikke symptomer på en angstlidelse, men han var i sin afmagt præget af en forpinthed. Det fremgik af Rehabiliteringsteamets indstilling af 18/8 2022, at klager stadig gik til psykolog, men at hans sorg var bearbejdet, og at det som fyldte mest nu, var en form for livskrise. Nævnet havde i den forbindelse lagt vægt på, at klagers lidelser og skånehensyn ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke kunne arbejde halv tid og tjene halvdelen af en sædvanlig indtægt i et relevant erhverv. Nævnet bemærkede, at personer - med behov for skånehensyn i forhold til autisme og psykisk sårbarhed - ofte sås at være beskæftiget inden for klagers arbejdsfelt. Hertil kom, at diagnoserne Aspergers syndrom og ADD var medfødte udviklingsforstyrrelser, og at klager trods disse diagnoser havde været i stand til at tage en lang videregående uddannelse og arbejde ca. 13 år i en fuldtidsstilling på ordinære vilkår inden for sit arbejdsfelt. Nævnet lagde videre lagt vægt på, at det fremgik af sagens akter, at udfordringerne med at finde egnet praktik til klager også havde været præget af andet end helbredsmæssige forhold, herunder af klagers krav til praktikstedets placering, arbejdsopgaver mv. Nævnet bemærkede, at førtidspension tilkendes efter andre og bredere kriterier, end når forsikringsdækning ved tabt erhvervsevne skal vurderes. Efter sagens udfald fandt nævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at dække klagers advokatomkostninger. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, PSYKISK LIDELSE, FØRTIDSPENSION

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne