Fortsat erhvervsevnetabsdækning til tidligere chef med kognitive gener
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · seniorpension · kognitive symptomer · generel vurdering · stress
Hvad sagen handlede om
En kvinde, der havde arbejdet som revisor og senere i en chefstilling med en løn på næsten en million kroner, blev sygemeldt med stress og en belastningsreaktion og blev senere opsagt. Hun fik tilkendt seniorpension. Selskabet havde udbetalt midlertidig dækning for tab af erhvervsevne, men overgik derefter til en generel vurdering og afviste fortsat dækning. Ankenævnets flertal fandt, at selskabet med rette var overgået til en generel vurdering, da klagers tilstand havde stabiliseret sig. Men i modsætning til selskabet fandt flertallet, at klager på grund af sin lange uddannelse og tidligere krævende lederstilling ikke kunne sammenlignes med personer uden nævneværdige uddannelsesmæssige kompetencer. Flertallet lagde vægt på hendes udtrætning, koncentrations- og hukommelsesbesvær samt sårbarhed for pres, og fandt at hendes erhvervsevne var nedsat med 50 procent. Da både det helbredsmæssige og det økonomiske kriterie var opfyldt, fik klager medhold i, at selskabet skulle betale erhvervsevnetabsdækning også efter overgangen til den generelle vurdering. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab skal tage højde for den enkeltes uddannelse og tidligere arbejdsniveau, ikke kun generelle arbejdsmarkedsforhold.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning. Klager havde i en årrække arbejdet først som revisor og derefter i en chefstilling. Hun blev sygemeldt medio 2022 som følge af stress/belastningsreaktion og blev opsagt fra virksomheden den 31/7 2023. I sit sidste job havde hun en løn på næsten 1 mio. kr. Hun blev den 8/12 2023 tilkendt seniorpension pr. 1/1 2024. Selskabet ydede præmiefritagelse og dækning ved tab af erhvervsevne på midlertidigt grundlag fra 1/10 2022 til 31/12 2023, hvor selskabet overgik til den generelle vurdering. Nævnets flertal fandt, at selskabet havde været berettiget til at overgå til en generel vurdering af klagers helbredsmæssige erhvervsevne pr. 31/12 2023, idet klagers gener på dette tidspunkt havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af det længerevarende erhvervsevnetab. Flertallet bemærkede, at nævnet i bl.a. sagerne 93795, 93914, 94278 og 94715 udtalte, at udgangspunktet for vurderingen af den helbredsmæssige erhvervsevne måtte være, at der blev foretaget en helhedsvurdering under hensyn til den forsikredes helbredstilstand, uddannelse og tidligere beskæftigelse, som anført i forsikringsbetingelsernes punkt 5.1.1.1.2. Der forelå ikke tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at begrebet "erhvervsevnetab" i nærværende forsikringsbetingelser havde en væsentlig anden betydning, end hvad der sædvanligvis kunne forstås ved "erhvervsevnetab" - en nedsættelse af sikredes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. På den baggrund fandt flertallet, at klager med en længerevarende boglig uddannelse og tidligere beskæftigelse i en lederstilling med betydeligt ansvar - hvor det normalt forudsættes, at hun havde en kognitivt krævende beskæftigelse - ikke med rimelighed kunne sammenlignes med personer, som udførte arbejde uden brug af nævneværdige uddannelsesmæssige kompetencer og uden nævneværdigt ansvar for egen arbejdsplanlægning. Flertallet lagde til grund, at klagers aktuelle indtjening var nedsat med mindst 10 procent, idet klager modtog seniorpension. Flertallet fandt, at klagers generelle helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat med 50 procent pr. 1/1 2024. Da både det helbredsmæssige og økonomiske kriterie herefter måtte anses for opfyldt, skulle selskabet yde dækning for erhvervsevnetab også efter den 31/12 2023. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at klager efter sin sygemelding den 6/6 2022 med stress/belastningsreaktion led af udtrætning, koncentrations- og hukommelsesbesvær, nedsat funktionsevne og var særlig sårbar over for pres og stress. Tilstanden medførte et væsentligt nedsat funktionsniveau i forhold til de stillinger, som klager med rimelighed kunne forventes at varetage, når man vurderede hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at klager havde skånehensyn i form af nedsat arbejdstid, og at selskabets lægekonsulent udtalte, at klager burde undgå stress, pres, deadlines og fysiske arbejdsforhold med hyppigt skiftende arbejdssteder. Egen læge vurderede den 8/9 2023, at klagers skånehensyn var varige, og at det ikke var realistisk, at klager kom i arbejde igen. Flertallet henså til klagers uddannelsesmæssige baggrund og tidligere beskæftigelse sammenholdt med, hvilken indtægt klager måtte skønnes at kunne skaffe sig ved erhvervsarbejde, som kunne indpasses i forhold til klagers skånehensyn. Klager medhold.
Resultat
KLAGER MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, KOGNITIVE SYMPTOMER, MIDLERTIDIGE YDELSER, VARIG, SENIORPENSION
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …