Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter fald og førtidspension

Klager, der tidligere havde drevet selvstændig virksomhed, søgte om dækning for tab af erhvervsevne efter et fald, der medførte langvarige smerter og psykiske gener. Han var senere blevet tilkendt førtidspension og krævede subsidiært tilbagebetaling af præmien for en forsikring, han mente ikke kunne bruges. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen.

Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at klagers lidelse i vid udstrækning var en funktionel lidelse med begrænsede objektive fund, og at vurderingen af hans tilstand i høj grad byggede på hans egne oplysninger. En psykiatrisk erklæring beskrev hans depression som i bedring. Nævnet fandt det desuden bemærkelsesværdigt, at klager fortsat havde ejerandele i to virksomheder, som havde opnået gode økonomiske resultater efter hans fald, og at han som direktør uden nævneværdige personaleudgifter måtte antages at bidrage væsentligt til driften. Dette stemte dårligt overens med hans oplysninger om et meget lavt funktionsniveau. På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde erstatning eller tilbagebetale præmien.

Sagen viser, at fortsat aktivitet i egne virksomheder kan tillægges betydelig vægt ved vurderingen af erhvervsevnetab, selv når klager oplever betydelige subjektive gener.