Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter fald og førtidspension

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103113Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Beløb i tvisten
1.363.203 DKK
Stikord
erhvervsevnetab · psykisk lidelse · førtidspension · bevisbyrde · selvstændig erhvervsdrivende

Hvad sagen handlede om

Klager, der tidligere havde drevet selvstændig virksomhed, søgte om dækning for tab af erhvervsevne efter et fald, der medførte langvarige smerter og psykiske gener. Han var senere blevet tilkendt førtidspension og krævede subsidiært tilbagebetaling af præmien for en forsikring, han mente ikke kunne bruges. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen.

Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at klagers lidelse i vid udstrækning var en funktionel lidelse med begrænsede objektive fund, og at vurderingen af hans tilstand i høj grad byggede på hans egne oplysninger. En psykiatrisk erklæring beskrev hans depression som i bedring. Nævnet fandt det desuden bemærkelsesværdigt, at klager fortsat havde ejerandele i to virksomheder, som havde opnået gode økonomiske resultater efter hans fald, og at han som direktør uden nævneværdige personaleudgifter måtte antages at bidrage væsentligt til driften. Dette stemte dårligt overens med hans oplysninger om et meget lavt funktionsniveau. På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde erstatning eller tilbagebetale præmien.

Sagen viser, at fortsat aktivitet i egne virksomheder kan tillægges betydelig vægt ved vurderingen af erhvervsevnetab, selv når klager oplever betydelige subjektive gener.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning ved tab af erhvervsevne. Subsidiært ønskede klager tilbagebetaling af præmie, idet han havde betalt for en erhvervsevnetabsforsikring, han ikke kunne bruge. Klager - der var født i 1960'erne og havde været selvstændig i en årrække - anmeldte den 21/9 2020 erhvervsevnetab, idet han i december 2018 blev deltidssygemeldt efter et fald. Klager oplyste, at han var ophørt som selvstændig erhvervsdrivende den 1/7 2020, hvor han solgte virksomhed1. Klager var i virksomhedspraktik fra 4/10 2021 til 12/11 2021, hvor han udførte manuelt arbejde uden fysisk belastning få timer om ugen. Klager blev tilkendt førtidspension pr. 1/1 2022. Selskabet afviste at yde dækning med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne på noget tidspunkt havde været nedsat med halvdelen. Klager anførte, at han var ramt af komplekse og vedvarende fysiske og psykiske helbredsmæssige problemer, herunder smerter i ryg, skuldre, ben, nakke, hænder og fødder samt kroniske smerter, svimmelhed, træthed og depression. Generne havde en betydelig og varig negativ indvirkning på hans funktionsevne og arbejdsevne. Klager anførte, at selskabet foretog en forkert vurdering af indtægtsgrundlaget, idet han ikke havde anden indkomst end førtidspensionen. Selskabet anførte, at de helbredsmæssige oplysninger ikke kunne begrunde, at klager ikke var i stand til at arbejde og tjene væsentligt over halvdelen inden for de erhverv, hvor han tidligere havde været beskæftiget. Selskabet anførte, at klager "fra 2015 til 2023 har opnået en stigning i indtægterne fra to af sine virksomheder ([virksomhed3 og virksomhed4]), og at han i 2023 havde en personlig indkomst på 1.363.203 kr. i de to virksomheder tilsammen. Forsikrede ejer 70 procent af begge virksomheder. Aktiviteterne i virksomhederne består primært i [investering], hvorfor disse efter PFA's opfattelse hovedsageligt kan anses for passiv investering. Da forsikrede er direktør i begge virksomheder, og idet der ikke er nævneværdige udgifter til personale i virksomhedernes regnskaber, må det dog antages, at forsikrede står for en væsentlig del af den løbende drift i disse to virksomheder. Dette harmonerer ikke med forsikredes egne oplysninger om sit særdeles lave funktionsniveau siden 2018".Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Nævnet fandt videre ikke grundlag for at pålægge selskabet at tilbagebetale præmien for erhvervsevnetabsforsikringen. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager led af en funktionel lidelse (Bodily Distress Syndrome (BDS)) samt depressive symptomer, at der i sagens lægelige og kommunale oplysninger blev beskrevet begrænsede objektive fund, og at vurderingen af klagers helbredstilstand i høj grad var baseret på hans egne subjektive angivelser. Sagens lægelige oplysninger understøttede efter nævnets vurdering ikke i tilstrækkelig grad, at klager ud fra en helbredsmæssig vurdering ikke var i stand til at arbejde halv tid. Nævnet lagde videre vægt på, at det fremgik af psykiatrisk speciallægeerklæring af 19/3 2022, at den samlede psykopatologi bedst beskrives under diagnosen "periodisk depression, p.t. i remission (F33.4)". Nævnet bemærkede, at klager fortsat havde ejerandele i virksomhed 3 og 4, og at det var uklart, hvordan disse blev ledet, og hvem der udførte det arbejde, som var medvirkende til, at de to virksomheder efter klagers fald i 2018 havde opnået ganske pæne økonomiske resultater. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, PSYKISK LIDELSE, FØRTIDSPENSION, SMERTER, ARBEJDSPRØVNING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne