Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Stop for udbetaling ved erhvervsevnetab efter helbredsforbedring

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103659Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · førtidspension · varig lidelse · bevis · advokatomkostninger

Hvad sagen handlede om

En kvinde blev deltidssygemeldt på grund af udmatning, åndenød, hukommelsesproblemer og andre gener, og hun søgte efterfølgende om dækning ved erhvervsevnetab under sin pensionsordning. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser i flere år, men stoppede dem senere med henvisning til, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen, som forsikringsbetingelserne krævede. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at gå over til en vurdering af et længerevarende erhvervsevnetab, og at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne på det relevante tidspunkt var nedsat med 50 procent eller mere. Nævnet lagde vægt på, at klagers helbred, som primært var påvirket af astma og en senere diagnosticeret hjertesygdom, havde vist tydelig forbedring efter medicinsk behandling, og at hendes arbejdskapacitet ifølge en test var forbedret betydeligt. At hun tidligere havde fået tilkendt førtidspension, ændrede ikke ved dette, da tilkendelsen skete før den nye behandling og diagnose. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at lade selskabet betale klagers advokatomkostninger. Sagen viser, at pensionsselskaber kan basere afgørelser om erhvervsevnetab på den løbende medicinske udvikling, og at forbedring i helbredstilstanden efter behandling kan føre til, at en tidligere ydelse ophører, selv om der samtidig er tilkendt offentlig førtidspension.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning af erhvervsevnetab. Klager blev deltidssygemeldt fra sit arbejde i ægtefælles virksomhed den 27/5 2021 grundet fysisk udmatning, manglende udholdenhed, åndenød ved små anstrengelser, generel træthed, hukommelses- og koncentrationsproblemer. Ved fysisk aktivitet oplevede hun muskelsmerter, migræne, kramper og kvalme. Klager arbejdede herefter få timer om ugen. Hun ansøgte den 6/1 2022 om dækning ved erhvervsevnetab. Klager blev opsagt den 31/7 2024. Hun blev tilkendt førtidspension pr. 1/10 2024. I februar 2025 fik klager diagnosticeret hjertesygdom i form af mikrovaskulær angina. Selskabet ydede midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra 1/9 2021 til 31/8 2025, hvor selskabet stoppede ydelserne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen. Klager ønskede fortsat dækning. Klager ønskede også dækning af advokatomkostninger. Forsikringen gav ret til løbende forsikringsydelse ved tab af erhvervsevne og præmiesikring, hvis klagers evne til at udføre arbejde ud fra en helbredsmæssig vurdering, var nedsat med mindst 50 procent, og klagers indtjening var nedsat med mindst 10 procent. Nævnet fandt, at selskabet pr. 1/9 2025 havde været berettiget til at overgå til en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes helbredsmæssige generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen pr. 1/9 2025, og at hun med de rette skånehensyn ikke var i stand til at arbejde mere end 50 procent af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det fremgik af sagens oplysninger, at klagers funktionsniveau hovedsageligt var påvirket af astma og hjertesygdom i form af mikrovaskulær sygdom, som var blevet diagnosticeret i februar 2025 efter et langvarigt udredningsforløb. Herudover led hun af migræne. Nævnet lagde også vægt på, at klager siden sygemeldingen i maj 2021 havde oplevet en forbedring af helbredstilstanden. Det fremgik bl.a. af journal af 9/5 2025, at klager var startet i medicinsk behandling, og at hendes vejrtrækning herefter var bedret betydeligt. Kardiolog vurderede, at der kunne opnås fortsat bedring ved hjælp af medicinsk optimering og træning over de kommende måneder. Det fremgik tillige af journal af 7/8 2025, at det fortsat gik fremad. Arbejds-EKG viste nedsat arbejdskapacitet til 50 procent, hvilket var ganske flot i forhold til tidligere, hvor hun havde været nede på 5-10 procent. Nævnet lagde også vægt på, at klagers skånehensyn - i form af let, afvekslende arbejde uden tidspres og fysisk let arbejde i langsomt tempo og med mange pauser - ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde mere end halvdelen på det brede arbejdsmarked. Nævnet bemærkede, at klager fik tilkendt førtidspension, før hun fik diagnosticeret mikrovaskulær sygdom og fik medicinsk behandling herfor. Henset til sagens forløb og udfald fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at dække klagers advokatomkostninger. Selskab medhold. Klagegebyret blev tilbagebetalt, idet selskabet under sagens behandling ved nævnet delvist havde imødekommet klagers krav.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, ADVOKATHONORAR, FØRTIDSPENSION, HJERTELIDELSE, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne