Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetabsydelser trods sygdom og senere førtidspension

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 100822Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · generel erhvervsevne · sygdom · bevis · stabilisering

Hvad sagen handlede om

En kvinde, der var diagnosticeret med sarkoidose, højt blodtryk og diabetes, søgte om ydelser ved erhvervsevnetab efter en sygemelding i april 2020. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser i en periode, men stoppede dem i september 2021 med henvisning til, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager blev senere, i oktober 2023, tilkendt offentlig førtidspension. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand havde stabiliseret sig tilstrækkeligt til, at en sådan vurdering kunne foretages. De lægelige oplysninger viste, at behandlingsmulighederne for hendes sygdom var udtømte, og at hun havde haft visse symptomer gennem længere tid. Efter en samlet vurdering af de lægelige oplysninger fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var varigt nedsat med mindst halvdelen i forhold til arbejde på det brede arbejdsmarked, selv med skånehensyn. Sagen illustrerer, at der ved uføreforsikringer sondres mellem en midlertidig og en generel vurdering af erhvervsevnetab, og at det er forsikringstageren, der skal bevise, at helbredsmæssige gener er uforenelige med arbejde på halv tid, uanset om personen senere opnår offentlig førtidspension.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på ydelser ved erhvervsevnetab pr. den 1/9 2021. Klager som var født i 1970'erne var diagnosticeret med sarkoidose, højt blodtryk og diabetes. Hun ansøgte den 24/8 2020 om udbetaling af ydelser ved erhvervsevnetab, idet hun havde været sygemeldt siden den 7/4 2020. Klager arbejdede forinden sygemeldingen som vikar indenfor sit fag. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser og ydede indbetalingssikring fra den 1/8 2020 til den 31/8 2021, hvor selskabet stoppede ydelserne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klagers ordning overgik den 1/12 2021 til en indbetalingsfri ordning, hvorefter der ikke var forsikringsdækning ved erhvervsevnetab. Klager blev bevilliget førtidspension den 1/10 2023. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/9 2021 overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om hun havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klagers tilstand ifølge de lægelige oplysninger hovedsageligt vedrørte sygdommen sarkoidose, som blev diagnosticeret i 2016, og som var forsøgt behandlet ad flere omgange. Det fremgik af journalen den 14/6 2021, at behandlingsmulighederne var udtømte. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af journalen af 7/4 2020, at klager gennem flere år havde haft føleforstyrrelser svarende til venstre side af kroppen, og debut af hovedpine med trykken bag øjnene den 20/3 2020. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne efter den 1/9 2021 var varigt nedsat med mindst halvdelen, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at arbejde mere end 50 procent af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer. Nævnet lagde blandt vægt på sagens lægelige oplysninger, hvori der ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter nævnets vurdering var uforenelige med varetagelse af et erhverv på det brede arbejdsmarked på halvtid. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at klager led af sarkoidose og neurosarkoidose, og at hun som følge heraf blandt andet havde gener i form af venstresidige føleforstyrrelser, hovedpine i svingende sværhedsgrad, træthed og neurologiske symptomer. Nævnet bemærkede, at der ved neurologisk undersøgelse den 18/11 2020 blev påvist diskret kognitiv funktionsnedsættelse, og at klager ved undersøgelse den 24/1 2023 havde "let eller ingen synsnedsættelse på begge øjne". Nævnet lagde også vægt på, at klagers skånehensyn ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde mere end halvdelen på det brede arbejdsmarked. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, SYGDOM, FORSIKRINGSBETINGELSER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne