Uenighed om udbedringsmetode for fugt og skimmel i kælder

Klager havde overtaget en ejendom med to tilbygninger og opdagede fugtproblemer og skimmelsvamp i begge kældre. Klager krævede, at selskabet dækkede en fuld udskiftning af gulvet i den ældste kælder samt statisk vurdering og teknisk bistand, men selskabet ville alene dække etablering af en fugtmembran. Selskabet gjorde også gældende, at kravet delvist var forældet. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at den løsning selskabet havde tilbudt, var utilstrækkelig, og lagde vægt på en rapport, der viste minimal risiko for følgeskader ved den aktuelle gulvkonstruktion. Nævnet fandt desuden, at kravet vedrørende den ældste kælder ikke var forældet, da selskabet selv havde foretaget en supplerende undersøgelse kort før klager indbragte sagen. Vedrørende krav om omfangsdræn fandt nævnet, at selskabet allerede havde efterkommet klagers ønske. Nævnet gav derfor selskabet medhold i, at der ikke skulle ydes yderligere dækning. Sagen viser, at forsikringsselskabet som udgangspunkt kan vælge den billigste forsvarlige udbedringsmetode, og at det er klager, der skal bevise, at en tilbudt løsning er utilstrækkelig, når der er uenighed om omfanget af en skadeudbedring.