Afslag på dækning af skimmelsvamp og lugtgener i krybekælder

Sagen handlede om en klager, der klagede over afslag på dækning af skimmelsvamp og dårlig lugt i både beboelse og krybekælder. Selskabet afviste dækning, fordi der hverken i krybekælderen eller i beboelsen var konstateret forhold, der udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand, og fordi der ikke var grundlag for at antage, at forholdene i krybekælderen havde inficeret indeklimaet i selve beboelsen. Klager oplevede efter indflytningen helbredsgener samt lugtgener i tøj og hus. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, som var en følge af en dækningsberettigende skadesårsag, eller at forholdene i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt i forhold til lignende bygninger af samme alder. Nævnet gav derfor selskabet medhold. Sagen illustrerer, at det er den, der klager, der skal bevise, at der foreligger en egentlig skade af et vist omfang, og at blotte lugtgener eller ubehag ikke automatisk udløser dækning under en ejerskifteforsikring, hvis skadens karakter og omfang ikke kan dokumenteres tilstrækkeligt.