Ejerskifteforsikring skulle dække fugt og skimmel i gulve fra 1973

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor selskabet havde afvist at dække fugt- og skimmelskader i gulvkonstruktionerne i et hus fra 1973. Klager havde overtaget huset i 2016 og anmeldte skaden i 2020 efter at have konstateret skimmellugt og indeklimagener. Flere uafhængige undersøgelser fra ingeniørfirmaer, herunder Polygon, Goritas og Teknologisk Institut, dokumenterede massiv skimmelvækst bag fodlister og på betondæk, samt konstruktionsmæssige afvigelser som overisolering og utilstrækkelig fugtspærring. Nævnet lagde afgørende vægt på disse fund, selv om en enkelt undersøgelse fra DMR ikke fandt usædvanlige skimmelforekomster i luft- og støvprøver. Nævnet mente desuden, at en tidligere vandskade fra 2008 sandsynligvis ikke var blevet tilstrækkeligt affugtet, hvilket kunne forklare den fortsatte fugtproblematik. Klager fik derfor medhold i, at selskabet skulle dække udgifterne til fjernelse af skimmel, afrensning og etablering af fugtsikring. Sagen viser, at en ejerskifteforsikring kan dække skjulte byggetekniske fejl, selv når nogle undersøgelser peger i forskellige retninger, hvis den samlede dokumentation understøtter, at der er tale om en reel bygningsskade. Det illustrerer også, hvordan konsekvenserne af en tidligere skade kan give anledning til senere dækningskrav, hvis den oprindelige skade ikke er korrekt afhjulpet.