Ejerskifteforsikring afviste dækning af dampspærre og skimmelsvamp på loft

Klager gjorde gældende, at en mangelfuld dampspærre havde medført skimmelforekomster i tagkonstruktionen, som påvirkede indeklimaet på ejendommens førstesal negativt. Selskabet afviste dækning og mente, at der ikke var dokumentation for, at den manglende dampspærre havde medført fugtskader af betydning, og at den konstaterede skimmelforekomst var udtryk for en naturlig og forventelig forekomst i en bygning af denne type. Skimmelprøverne dokumenterede desuden ikke skimmelforekomst i selve indeklimaet ved overtagelsen. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at dampspærren på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade, blandt andet fordi de undersøgte bygningsdele var tørre og uden tegn på skader. Nævnet fandt heller ikke, at skimmelangrebet var så massivt, at det i sig selv nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt sammenlignet med tilsvarende bygninger af samme alder. Selskabet fik derfor medhold i afslaget. Sagen viser, at en teknisk mangel som en utilstrækkelig dampspærre ikke automatisk udløser dækning, hvis den ikke faktisk har medført en konkret skade. Det er afgørende, at der kan påvises reelle fugt- eller skimmelskader af et vist omfang, og ikke blot en teoretisk risiko, for at en ejerskifteforsikring dækker.