Uenighed om afskrivning af utæt zinkskotrende og følgeskader på vægge

Sagen handlede om en utæt zinkskotrende, der havde forårsaget følgeskader på vægge og tagkonstruktion. Selskabet anerkendte kun at dække 20 procent af udbedringsudgifterne til skotrenden, da renden efter luftfotos var over 60 år gammel og derfor skulle afskrives med 80 procent efter forsikringens afskrivningstabel. For følgeskaderne på væg og tag henviste selskabet klager til husejerforsikringen, men lovede at dække selvrisikoen der og selv træde til, hvis husejerforsikringen afviste. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere opgørelsen af erstatningen for skotrenden selv, men bemærkede, at selskabets betingede tilsagn om at dække følgeskaderne kunne være problematisk i forhold til reglerne om dobbeltforsikring. Når samme interesse er forsikret mod samme fare i flere selskaber, hæfter hvert selskab som udgangspunkt fuldt ud, med mindre kun det ene selskab har en klar undtagelse for skader dækket af anden forsikring. Da ejerskifteforsikringer normalt har en sådan undtagelse, mens husejerforsikringer typisk også har det, konkluderede nævnet, at ejerskifteforsikringsselskabet som udgangspunkt hæfter for anmeldte skader, uanset om en anden forsikring senere måtte betale en del. Alligevel fik selskabet medhold i denne konkrete sag. Lærdommen er, at afskrivning på gamle bygningsdele er normal praksis, og at reglerne om dobbeltforsikring kan have betydning, når flere forsikringer dækker samme skade.