Afvist dækning for skimmelsvamp i tagkonstruktion på ejerskifteforsikring

Sagen drejede sig om et hus fra 1968 med fladt tag, hvor der blev konstateret skimmelsvamp på finerplader i tagkonstruktionen. Der var problemer med utætheder ved dampspærren og utilstrækkelig ventilation i taget, blandt andet på grund af en meget lille ventilationssprække og isolering, der var presset op mod finerpladerne. Klager mente, at dette udgjorde en skade, der skulle dækkes af ejerskifteforsikringen, men selskabet afviste kravet. Ankenævnet gav selskabet medhold og fandt, at det ikke var bevist, at forsikringens skadebegreb var opfyldt. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der ikke var tegn på, at træet i konstruktionen var begyndt at nedbrydes, og at det ikke var dokumenteret, at indeklimaet i huset var nævneværdigt påvirket af skimmelsvampen. Sagen viser, at tilstedeværelsen af skimmelsvamp i en bygningsdel ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udløse erstatning under en ejerskifteforsikring. Det skal kunne dokumenteres, at skimmelsvampen har en reel skadevirkning, for eksempel i form af nedbrydning af konstruktionen eller en påvirkning af indeklimaet, før en forsikring vil dække udgifterne til udbedring.