Afslag på dækning af skimmelsvamp i kælderbadeværelse efter ejerskifte

Klager overtog et rækkehus fra 1942 med kælder og anmeldte kort efter overtagelsen skimmelsvamp i et badeværelse i kælderen. Klager mente, at problemet skyldtes en tidligere vandskade fra 2011, som ikke var nævnt i tilstandsrapporten. Selskabet afviste dækning og forklarede, at skimmelforekomsten var lokal og opstod som følge af grundfugt kombineret med et møbel placeret op mod en ydervæg i et fugtigt miljø. Selskabet fremhævede, at kælderen havde støbte vægge og gulv uden nogen form for fugtsikring, hvilket var almindeligt for en kælderkonstruktion fra 1942, og at kælderen desuden ikke var godkendt til beboelse. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der forelå forhold ved kælderen på overtagelsestidspunktet, som udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ældre kældre ofte har konstruktionsmæssige begrænsninger, som ikke automatisk giver ret til erstatning, og at det er afgørende, om klager kan sandsynliggøre en konkret årsagssammenhæng til en tidligere skade frem for blot pege på en mulig forbindelse.