Delvis dækning af vandindtrængning gennem eternittag i rækkehus

Sagen omhandlede et rækkehus fra 1978 med et eternittag, der blev anmeldt for problemer med vandindtrængning i 2024. Tagproducenten tilbød pr. kulance at erstatte otte tagplader uden at dække arbejdsløn, mens selskabet ville dække arbejdsudgiften, hvis den oversteg selvrisikoen, og senere tilbød at dække yderligere seks tagplader. Klager mente, at der var flere mangler ved taget, blandt andet ved isolering, ventilation, skotrende og dampspærre, som burde dækkes af ejerskifteforsikringen. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved disse dele af tagkonstruktionen, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade efter forsikringsbetingelserne, bortset fra det selskabet allerede havde anerkendt. Nævnet afgjorde også, hvordan selvrisikoen skulle beregnes i forhold til den erstatning, som producenten havde betalt. Klager fik ikke dækket udgifter til bygge- og forsikringsteknisk bistand. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer kun dækker konkrete, dokumenterede skader eller nærliggende risiko for skade, og at kulancemæssige tilbud fra en tredjepart som en producent kan påvirke, hvordan selvrisikoen beregnes i den samlede sag.