Afslag på dækning af fugt- og facadeskader i murermestervilla

Resumé

Klager overtog den forsikrede ejendom - en murermestervilla, der blev opført i 1917 - den 1/3 2021. Ejendommen blev opført med facader i teglsten med kalket overflade, og på et senere ukendt tidspunkt blev facaderne pudset op i kalk/cementmørtel. I sælgers ejertid blev facaderne malet ca. 7 gange. Klager anmeldte i januar 2024¸ at der skete afskalning af ejendommens facader, og at der var fugt bag malingen. Klager havde sagsøgt sælger af ejendommen, og der blev i denne forbindelse foretaget syn og skøn af ejendommen. Klager anførte, at de anmeldte forhold ikke var omtalt i tilstandsrapporten, at indervæggene var revnede efter 2 år, at der var skimmelsvamp, og at maling og puds var løst på ydermurerne. Selskabet anførte, at det henset til ejendommens alder, og at ejendommen ikke var udført med fugtsikring, var forventeligt, at såvel kældergulve og -vægge med facader med sokkel ville være påvirket af grundfugt. Selskabet anførte, at facaderne ikke var fejlbehandlede men derimod vedligeholdt almindeligt og sædvanligt gennem tiden. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved facaden, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klager overtog ejendommen den 1/3 2021, anmeldte forholdet i januar 2024, og at huset sidst blev malet i 2018. Nævnet lagde hertil vægt på, at en køber efter nævnets opfattelse ikke kunne forvente, at udførelse og vedligehold af malede og pudsede facader igennem årene på et hus fra 1917 var foretaget optimalt. Nævnet lagde vægt på, at der almindeligvis påhvilede en ikke ubetydelig vedligeholdelsesbyrde ved malede facader som den pågældende. Nævnet fandt det ikke bevist, at vedligeholdelsesbyrden konkret gik væsentligt ud over, hvad klager måtte forvente på baggrund af husets alder og konstruktion. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af tilstandsrapportens punkt 2.1, at "murværket har puds med manglende vedhæftning og nogle mindre revner blandt andet mod syd og vest", og punkt 4.2, at "soklen har puds med manglende vedhæftning og nogle mindre revner". Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at fugtforholdene i indvendige vægge og i kælder på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af selskabets besigtigelsesrapport, at forholdene dels skyldtes konstruktionsbetingede forhold i form af opstigende grundfugt og ekstraordinær fugtbelastning i forbindelse med regnvejrsperioden ultimo 2023. For så vidt angik skimmelsvamp fandt nævnet, at der ikke var godtgjort en dækningsberettigende skadeårsag, hvorfor den konstaterede skimmelsvamp ikke kunne dækkes som en følgeskade. Der var efter nævnets opfattelse heller ikke konstateret skimmelsvamp i et omfang, der godtgjorde, at forholdet i sig selv på overtagelsestidspunkt opfyldte ejerskifteforsikringens skadebegreb. Der var herefter ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække udgifter til klagers genhusning. Selskab medhold.